En CT-skanning har afsløret, at en 700 år gammel teenage-pige fra Panama havde kræft i overamen. 

© Nicole Guzmán-Smith

Tumor i teenagers arm er Mellemamerikas ældste fund af kræft

Et 700 år gammelt skelet fra en pige fra Panama er blevet nøje undersøgt, og det viser sig nu, at hun har haft regionens indtil videre ældste tilfælde af kræft.

16. juni 2017

I 1970 fandt arkæologer et skelet af en pige på 14-16 år i Panama.

Pigen døde i omkring år 1300, og hun var blevet begravet i fosterstilling med hovedet nedad ved, hvad der har været en gammel affaldsplads. Og med sig i graven havde hun to lerkrukker og et blæseinstrument af en konkylie kaldet en conch.

En conch – blæseinstrument. 

© Creative Commons

47 år efter fundet har forskere nu haft skellettet en tur i en CT-skanner, og billederne fra skanningen viser, at pigen havde kræft i sin højre overarm.

Tumoren har gjort ondt

Det var bioarkæolog Nicole Smith-Guzmán, der lagde mærke til kræftlæsionen i pigens arm, og hun gætter på, at pigen har haft osteosarkom, som er den mest almindelige form for knoglekræft hos børn og unge.

Det har højst sandsynligt gjort ondt på pigen, at tumoren har vokset, og hendes arm har med stor chance været hævet.

“Så vidt vi ved er dette det ældste tilfælde af kræft i Mellemamerika,” siger Nicole Smith-Guzmán til LiveScience.com.

Og så er det endda meget sjældent at finde kræft hos en teenager, da langt de fleste kræfttilfælde er fundet hos voksne.

Ældste tilfælde er 1,7 mio. år

Inden for det sidste årti har forskere verden rundt fundet mange eksempler på gamle og forhistoriske tilfælde af kræft. Det ældste er indtil videre fundet i en 1,7 millioner år gammel knogle fra Sydafrika.

Der er ikke fundet mange eksempler i Mellemamerika, hvor teenagepigen er blevet fundet, hvilket gør det nyopdagede kræfttilfælde endnu mere sjældent.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: