Knoglekræft

Verdens ældste kræfttilfælde er 1,7 mio. år gammelt

I en sydafrikansk hule har man fundet en 1,7 mio. år gammel tåknogle med spor efter knoglekræft. Tåen er verdens ældste, kendte kræfttilfælde.

28. november 2016

Mennesket har altid risikeret at få kræft, viser et knoglefund i den sydafrikanske Swartkrans-hule. Det er derfor ikke kun moderne livsstil, der er skyld i sygdommen.

Knoglen er fundet i et område i Sydafrika, der er kendt for sine mange fossilfund. Så kendt at området har fået tilnavnet "menneskehedens vugge".

Kræft opdaget med 3D-billedteknik

Forskere fra University of the Witwatersrand i Johannesburg har ved hjælp af 3D-billedteknik analyseret den 1,7 mio. år gamle tåknogle fra en forfader til Homo sapiens og opdaget spor efter den aggressive knoglekræft osteo sarkom.

Knogleresten var den eneste del af skellettet, der blev fundet. Man kan derfor ikke fastslå, om den stammer fra en voksen eller et barn, eller om kræften forårsagede dødsfaldet.

Forskerne kan dog konkludere, at kræftknuden i tåen må have været meget smertefuld og derfor gjort det vanskeligt for personen at gå og løbe.

Dyrekræft er mindst 300 mio. år gammel

? Det er ikke kun mennesker, der rammes af kræft.? Det ældste fund af kræft er et 300 mio. år gammelt fossil af en fisk fra Nordamerika.? Kræft er også fundet i skelletter fra dinosaurer og mammutter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: