Scanner at airport

Nye virus har billet til hele verden

Forskerne kender cirka 1.500 smitsomme sygdomme, der groft kan opdeles i virus, bakterier, amøber, orm og svampe, hvor størstedelen fremkaldes af virus og bakterier. Gennem evolutionshistorien har der konstant raset en kamp mellem kroppens immunforsvar.

11. oktober 2010 af Rasmus Kragh Jakobsen

Gennem evolutionshistorien har der konstant raset en kamp mellem kroppens immunforsvar og mikrober, der så at sige leder efter en uudnyttet plet, de kan indtage. Og mikroberne er slet ikke kræsne. De tager, hvad der byder sig. Kan de først trænge gennem forsvaret hos et pattedyr, er chancen der for, at de også kan trænge gennem et andet pattedyrs forsvar. Jo tættere beslægtede to arter er, des større er risikoen for, at forsvarsværkerne er ens, og sygdommen dermed kan springe fra den ene til den anden vært, hvilket også gælder for mennesker.

“Vi har en tendens til at glemme, at vi ikke er noget specielt i dyreverdenen –bare endnu en dyreart. Og de fleste nye sygdomme opstår simpelt hen ved at skylle over fra et reservoir i et andet dyr,” siger professor Albert Osterhaus.

Man kan sammenligne situationen med ukrudt. Når man ændrer forholdene i sin have, så man mener, at de er optimale til fx at dyrke grøntsager, vil der uvægerligt være en utilsigtet organisme, som også finder forholdene tiltalende. Det samme sker, når vi ændrer verden for at gøre den bedre for os selv. Så står vi over for et enormt antal forskellige mikrober, hvor der nok skal være nogle, som får nye muligheder og spreder sig.

Det er nipah-virus et godt eksempel på. I 1999 begyndte stordrifts-griseavlere i Malaysia at plante mangotræer rundt om grisefarmene. Derved skabte de uden at vide det gode vilkår for en helt ny sygdom, nipah-virus, som kom fra frugtspisende flagermus, der kan lide mangofrugt. Grisene blev smittet med virussen fra flagermusenes afføring, og fra grisene fandt virussen vej til landmænd, slagtere og mennesker på markederne.

Et andet nyt eksempel er chikungunya-virus, som i 2005 stort set var ukendt, da en epidemi pludselig brød ud på La Réunion og flere andre øer i Det Indiske Ocean. Sygdommen spredte sig som en steppebrand med mere end 266.000 syge øboere. Der findes ingen behandling, men heldigvis var dødeligheden ret lav med “kun” 250 døde. Efterfølgende nåede sygdommen Indien med mere end to millioner tilfælde, og i 2007 kom det første europæiske udbrud i det nordlige Italien. Sygdommen har været kendt i Afrika siden 1952, men virussen har været isoleret dertil, fordi den bæres af en myg, som kun lever i troperne. Dette ændrede sig i 2005, hvor virussen formentlig er muteret, så den også trives i en ny mygge-vært, Aedes albopictus, der lever i tempererede egne og dermed har en billet til det meste af verden.

Få mange flere fakta og forklaringer på virus her! 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: