En dødelig hjernebetændelse rasede i 1920’erne og sendte tusinder ind i en fastfrossen, dødlignende dvale.

© YouTube

Syge vågner efter 40 år i dvale

I 1920’erne spredte en frygtelig hjernebetændelse sig. Lægerne var hjælpeløse overfor epidemien, der forvandlede tusinder til fanger i egen krop. Men efter 40 år skete der pludselig noget.

27. februar 2017 af Rikke Jeppesen & Stine Overbye

Et medicinsk mirakel. Sådan beskriver lægerne fra Beth Abrahams Hospital i New York det, de var vidner til i sommeren 1969. 

Hospitalet havde dengang afsat en hel afdeling til livløse og ubevægelige kvinder og mænd. Tilbage i 1920’erne var patienterne blevet smittet med en uhyggelig hjernebetændelse, der fik dem til at gå i en dødlignende dvale.

Patienter rejste sig og dansede

Efter årtier som fanger i egen krop, fik et nyt lægemiddel patienterne til at vågne – som døde, der rejser sig fra graven. De ekstatiske patienter sang, lo og dansede på hospitals-afdelingen, der før var tyst som et gravkammer.

>> Fascineret af videnskaben? Prøv vores blad i 2 måneder for 69,50 kr.

VIDEO: Se patienter rejse sig efter 40 år som forstenede statuer. Lægen, der kommenterer, er den berømte Beth Abrahams-neurolog, Oliver Sacks:

Mirakelmedicin gav vrangforestillinger

Midlet, der vækkede de syge hed levodopa – et lægemiddel, der påvirker hjernens signalstof dopamin, og som læger stadig i dag bruger til at behandle Parkinsons-sygdom. 

Desværre fik patienterne på Beth Abrahams Hospital hurtigt heftige bivirkninger som vrangforestillinger, muskelkramper eller ustyrlige impulser.

Efter omkring tre uger ophørte virkningen af levodopa helt, og patienterne gled ind den dødlignende dvale igen. 

FILMTIP: LIVET LÆNGE LEVE (1990)

Filmen "Awakenings", eller på dansk "Livet længe leve", med Robert De Niro og Robin Williams i hovedrollerne bygger på Oliver Sacks og Beth Abrahams-patienternes historie. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: