Mennesket

  • Side 1 ud af 47Næste
  • Kroppen i tal

    24.02.2010.

    Vidste du, at lugtesansen kan skelne mere end 10.000 dufte? Gå på opdagelse i kroppens tal her.

  • Under en lang løbetur frigiver hjernen det morfinlignende stof endorfin, som udløser en form for rus hos løberne.

    Du bliver høj af motion

    01.02.2010.

    Tyske forskere har vist, at motion frigiver lykkehormoner i hjernen, der dulmer smerte og gør os høje. Dermed eksisterer det omdiskuterede fænomen “runner’s high”.

  • Yakutfolkets gener viser, at deres forfædre var tæt på at uddø, da de krydsede Beringsstrædet.

    Udvandringens strabadser kan læses i vores gener

    29.01.2010.

    Europæere, asiater, amerikanere og indianere er genetisk mere ens end afrikanere

  • Kun vha. sol og måne kunne testpersonerne gå lige (gul). Uden disse pejlemærker gik folk i cirkler (blå).

    Vi går i ring, når vi er faret vild

    17.01.2010.

    Forsøg har vist, at vi har brug for pejlemærker for at kunne holde en kurs.

  • Verdens første reagensglasbarn er i dag en voksen kvinde, men ­berømmelsen har fulgt hende livet igennem.

    Louise var verdens første reagensglasbarn

    03.01.2010.

    I 1978 kom et ganske særligt barn til verden. Hun var nemlig det første barn undfanget ved kunstig befrugtning under et mikroskop.

  • Rhesusaber, menneskets nære slægtninge, lever ­længere på fedtfattig kost.

    Aber på fedtfattig kost lever længere

    27.12.2009.

    Forsøg viser, at aber, der spiser få kalorier, bliver sjældnere syge af kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, og så lever de længere.

  • Lige fra børn bliver født, er de i stand til at opfatte og ­forstå hundes signaler, fx knurren.

    Babyer forstår hundes bjæf og knurren

    20.12.2009.

    Små børn kan afkode, om en hund er venlig eller aggressiv

  • Istid forstørrede vores hjerner

    14.12.2009.

    Først da klimaet blev køligere, kunne menneskehjernen vokse.

  • En sød kartoffel, kaldet en batat, tilsat det lilla stof anthocyanin i vækstfasen, virker mod kræft.

    Ny violet batat bekæmper kræft

    04.12.2009.

    To forskere har udviklet en lilla sød kartoffel, som indeholder stoffet anthocyanin. Det er kræftforebyggende og virker mod hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme.

  • Transfedtsyrer øger mængden af det usunde LDL-kolesterol i blodet, som bl.a. kan give åreforkalkning.

    Hvorfor er transfedtsyrer farlige?

    01.12.2009.

    Transfedtsyrer kan give hjerte-kar-sygdomme. Læs her hvorfor

  • Forskeren Claude Bagnis’ kunstige blod er gensplejset, så det kan tåles af alle.

    Stamceller laver kunstigt blod

    30.11.2009.

    Gennembrud i udviklingen af kunstigt blod baner vej for verdens første blodfabrik

  • Lasermåling af fx trykfordeling afslører, at fodsporets ejermand  gik på samme måde, som vi gør.

    Ældste fodspor fundet i Kenya

    30.10.2009.

    Sensationelle 1,5 mio. år gamle fodspor er det tidligste bevis for mennesker med en fod og gangart som vores i dag.

  • Forskerne har brugt en almindelig kontaktlinse til forsøget med stamcellerne.

    Ny kontaktlinse kan give synet tilbage

    27.10.2009.

    Australske forskere har udviklet en ny teknik, der ved hjælp af stamceller i en kontaktlinse kan hjælpe folk med skader på hornhinden

  • De talende vestafrikanske trommer efterligner sproglige lyde. Selvstændige sætninger opbygges, og budskabet afkodes nemt af de indviede.

    Musikkens magt har rødder i biologien

    28.09.2009.

    Musik er en af menneskehedens største gåder. Videnskaben er nået frem til, at følelsen for vellyd er rodfæstet i vores biologi, og at vi rammes på humøret af de samme frekvenser.

  • Terapi fjerner det indbildte fedt

    IV nr. 4/2010 s. 38-39.

    Anoreksi er den dødeligste psykiske sygdom. Omkring én procent af alle teenagepiger bliver ramt,
    og dagens behandlingstilbud helbreder kun halvdelen. Tyske psykologer har udviklet en terapi, som gør op med patienternes forvrængede kropsbillede. Og nye skanninger dokumenterer, at den virker.

  • Musklerne holder både kroppen og hjernen i form

    IV nr. 4/2010 s. 18-23.

    Hidtil har vi kun anset
    vores muskler for at være kroppens maskiner. Men de er meget mere end det. Som kroppens største kirtel udskiller aktive muskler en lang række stoffer, som har vital betydning for vores helbred. Mangel på motion kan derfor give både kræft, hjerte-kar-sygdomme,
    sukkersyge og demens.

  • tuberkulose

    IV nr. 3/2010 s. 36-41.

    Tuberkulosebakterien er en oldgammel dræber, som har fulgt mennesket gennem tusinder af år. I øjeblikket udgør nye
    ekstremt resistente bakterie-stammer en stor global trussel mod folkesundheden. Men måske er der hjælp på vej. Mange nye medikamenter mod sygdommen er under udvikling.

  • Følelserne er fornuftige

    IV nr. 1/2010 s. 40-43.

    Skal du tage en stor beslutning? Så lad helst være med at tænke for meget over den. En række neurologiske og psykologiske forskningsresultater viser, at
    følelserne i mange tilfælde er forstanden overlegne, når det gælder komplicerede valg.
    Vores kropslige fornemmelser udgør nemlig en ubevidst viden om opsparede erfaringer og kan bearbejde meget mere
    information end bevidstheden.

  • Fedt Ven eller fjende?

    IV nr. 2/2010 s. 56-61.

    Flere nye forskningsresultater viser, at langtfra alt fedt er af
    det onde. Meget tyder på, at vi har både sunde og skadelige
    fedtceller i kroppen, og at det gælder om at bevare det rette
    forhold imellem dem. For mens det farlige fedt kan føre til
    både diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft, så findes der
    også fedt, som er vigtigt for kroppens funktioner.

  • Du bliver høj af motion

    IV nr. 2/2010 s. 28-31.

    Tyske forskere har vist, at motion frigiver lykkehormoner i hjernen, der dulmer smerte
    og gør os høje. Dermed eksisterer det omdiskuterede fænomen “runner’s high”.

  • Side 1 ud af 47Næste