Satans Yngel

Baby skriger sig til titlen som enebarn

En baby græder om natten for at forhindre sin mor i at blive gravid med en søskende. Det er dens evolutionære våben for overlevelse.

10. september 2015 af Gorm Palmgren

De fleste børn er slet ikke begejstrede, når der dukker en lillebror eller en lillesøster op, for så har de pludselig ikke forældrenes udelte opmærksomhed.

Rent evolutionært er der også en fordel ved at være enebarn, fordi man ikke behøver dele forældrenes ressourcer med andre.

Baby og forældre har modstridende interesser

I følge udviklingsbiologen David Haig fra Harvard University i USA er det faktisk årsagen til, at babyer ofte holder deres forældre vågne om natten med hjerteskærende gråd.

David Haigs teori er ikke understøttet af forsøg, men den bygger på genetiske overvejelser om de helt modstridende interesser baby, mor og far faktisk har.

Gråd er babyers bedste chance for at overleve

Babyen vil gøre alt for selv at overleve, mor kæmper for at så mange af hendes børn som overhovedet muligt skal overleve, mens far kun er interesseret i at holde liv i det barn, han selv har leveret sæd til.

For tusindvis af år siden, hvor mennesket var polygamt, og en kvinde fik børn med mange forskellige mænd, udviklede konfliktens tre parter i følge Haig en række genetiske våben for at sikre deres egne interesser.

Forhindrer moren i at blive gravid

Ved hjælp af såkaldt epigenetiske mekanismer påvirker de hver især, efter deres egen bedste interesse, de gener, som regulerer babyens appetit, så de bestemmer, om moren må op at amme om natten.

Og det forlænger perioden, indtil hun kan blive gravid igen.

Baby er hjemmets sande hersker

Det er hård kost at blive forælder: Manglende nattesøvn, babygråd og bleskift midt i madlavningen.

Alligevel elsker vi de små nye babyer, og det kan vi takke evolutionen for: Naturen har nemlig kodet os til ikke at kunne modstå en babys store øjne og runde, bløde former.

Det kan du læse meget mere om i artiklen her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: