Topbillede kropssprog

Dit kropssprog gør dig klogere

Har du brug for at tænke skarpere, øge din koncentration eller huske bedre? Så sørg for at placere arme og ben i den rigtige stilling.

13. juni 2017 af Gorm Palmgren & Jesper Bindslev

1. Bliv klogere med korslagte arme

Det er ikke ligegyldigt, om du sidder med armene over kors eller lader dem ligge afslappet på lårene, når du skal løse et hovedbrud.

I et forsøg på University of Rochester skulle forsøgspersoner danne så mange ord som muligt ud fra de samme bogstaver. Når de havde armene over kors var de mere vedholdende i løsningen af opgaverne og fandt frem til 21 procent flere ord.

>>TAG DIN GRATIS IQ-TEST HER!

Ifølge forskerne skyldes det sandsynligvis, at hjernen forbinder denne kropsholdning med løsningsorienteret adfærd.

2. Hold fokus ved at udstråle styrke

Hvis du har svært ved at samle dig om en opgave, skal du smække benene op på bordet, eller rejse dig op og læne kroppen frem med hænderne solidt plantet på bordpladen.

I et forsøg ved Columbia University målte forskere et højere niveau af testosteron i blodet, der styrker evnen til at tage beslutninger, og et lavere niveau af stresshormonet kortisol hos forsøgspersoner, der indtog disse magtfulde positurer.

3. Knyt hænderne for at huske

Knyt højre hånd, når du skal lære noget nyt, og venstre hånd, når du vil huske det igen.

Det overraskende råd stammer fra et forsøg på Montclair State University, hvor deltagerne klemte hårdt om en gummibold i 45 sekunder, lige før de skulle lære 36 ord udenad. Senere klemte de om bolden igen, inden de blev hørt i lektien.

Ved at klemme først med højre og så med venstre hånd huskede de dobbelt så mange ord som ved at klemme i den modsatte rækkefølge.

Det skyldes, at de to slags hukommelse styres af hver sin hjernehalvdel og kan aktiveres ved at bruge den hånd, som de hver især styrer.

TEST din egen IQ lige her:

Illustreret Videnskab står bag nettets vel nok mest præcise og videnskabeligt validerede IQ-test - udviklet på baggrund af den universalt anerkendte WAIS-III test (Wechsler Adult Intelligence Scale III).

Dette er det tætteste, du kan komme på en nøjagtig måling af din IQ.

>>TAG DIN GRATIS IQ-TEST HER!

Iq test ny splash 2

Ferie gør dig dummere

14 dage i en liggestol kan kappe op til 20 point af din intelligenskvotient. Heldigvis kan du genvinde det tabte. Få flere effektive metoder til at styrke din hjerne i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: