Typetest 7

Eventyreren

1. juli 2011
  • Du er udadvendt, optimistisk, alsidig og spontan, og du har altid travlt og får en masse fra hånden. Dit humør er højt, og du kan lide at lege, men du er udisciplineret og spilder ofte dine talenter. Du er hele tiden på jagt efter nye og spændende oplevelser og bliver ofte udmattet af altid at være på farten.
  • Dit problem er typisk, at du er for utålmodig og impulsiv.
  • Du har potentialet til at nyde livet i fulde drag.

  • Du er den travle, muntre type: spontan, alsidig, begærlig og forvirret.

  • Du frygter at lide afsavn.

  • Du higer efter at få tilfredsstillet dine behov.

  • Du drives frem af ønsket om bevare din frihed og gode humør, og om ikke at gå glip af noget.

  • I almindelighed jagter du konstant nye muligheder for ting og oplevelser, som du kan vælge i mellem. Du har set og lært meget i livet, men i stedet for at dvæle ved det, bliver du ved med at lede uden egentlig at vide, hvad det er, du håber på at finde. Du er ofte sofistikeret, med på noderne, en rigtig kender og en vaskeægte forbruger. Du elsker at fortælle om dine eventyr - eller ligefrem optræde med dem - og du overdriver gerne for at gøre historien så god som muligt. Du er bange for at kede dig og får konstant nye idéer, men det er de færreste, der bliver fulgt til dørs, og du er sjældent helt tilfreds.

  • Når alting kører for dig, er du meget entusiastisk, interesseret og tænder let på en god id». Du er meget udadvendt, reagerer spontant og med begejstring på alt muligt, og du har evnen til at mestre mange talenter. Du kan nyde en oplevelse i fulde drag, og du behersker kunsten at glædes inderligt over livets små mirakler.

  • Når verden vender sig imod dig, gribes du af rastløshed. Du kender ikke længere dine egne grænser, men kræver mere og mere, og du bliver udsvævende og fordærvet. I stedet for at bearbejde dine frustrationer reagerer du impulsivt, kommer let ud af kontrol og gennemlever humørsvingninger og manier. Til sidst har du brugt al din energi, og du risikerer at synke i en dyb depression.

  • Wolfgang Amadeus Mozart og John F. Kennedy er typiske Eventyrere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: