Findes auraer i virkeligheden?

Nogle mennesker påstår, at de kan se auraer. Er det undersøgt videnskabeligt?

1. september 2009

Noget tyder på, at der vitterligt findes mennesker, som ser farver omgive andre – men ikke på den måde, som auralæsende teraputer giver indtryk af. Der er tale om folk, der har evnen synæstesi, det vil sige, at de modtager sammenblandede sanseindtryk. En synæstetiker kan for eksempel høre farver, smage lyd eller føle musik. Psykologer ved University College London har undersøgt en synæstetisk kvinde, som ser farver omkring ord, ting og personer – men kun når de vækker en følelse hos hende. For eksempel ser hun ordet kærlighed omgivet af pink eller orange, fordi det er et positivt ord. Det samme gælder, når hun ser på sin kæreste eller andre, hun holder af. Måske er det denne evne, der har skabt de første auratydere. De har troet, at farverne, de så, vitterligt udstrålede fra andre mennesker. Og derfra til at mene, at de var udstyret med særlige evner og kunne læse auraer, er ikke langt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: