Fødes der flere drenge end piger?

1. september 2009

Normalt fødes der i gennemsnit cirka 106 drenge pr. 100 piger. Tallet er dog ikke stabilt, men kan påvirkes af flere forskellige forhold såsom hormoner, forurening og efter nogle forskeres mening også samlejefrekvens. Den sidste hypotese støtter sig til den lille overvægt af drenge, der fødes, når par er seksuelt meget aktive, som fx nygifte eller soldater hjemme på orlov. Et højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron og det kvindelige hormon østrogen giver tilsyneladende gode chancer for at få en dreng. Mænd, der arbejder i servicefag som tjenere eller chauffører, har tendens til at producere mindre testosteron end mænd i chefstillinger, hvilket kan have en lille indflydelse på deres børns køn. Chefer får lidt flere drenge end mænd i servicefag. Den samme tendens kan spores hos kvinder i lederstillinger, som også producerer mere af både det mandlige og kvindelige kønshormon. Tidspunktet for undfangelsen har også betydning for kønnet. En undersøgelse har vist, at 65 pct. af de børn, der bliver undfanget to dage efter ægløsningen, er drenge. Det skyldes et lavt niveau af gonadotropin-hormoner på dette tidspunkt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: