Crying child

Hvorfor udmatter gråd?

Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte er utroligt træt efter en tudetur.

I modsætning til en række andre følelsesudbrud, for eksempel at smile, at være sur eller ked af det, så lægger gråd ikke kun beslag på muskler i ansigtet, men også mange andre steder i kroppen.

Åndedrætsmusklerne kommer på overarbejde, så vejrtrækningen bliver hurtigere og mere stødvis.

Hjerterytmen stiger ligeledes og sender pulsen i vejret. Samtidig vil en grædende person sjældent sidde helt stille, idet vedkommende for eksempel tager sig til hovedet, vrider hænderne i fortvivlelse eller lader kroppen skælve.

Gråd er en hård fysisk aktivitet

Gråd er en meget kompleks aktivitet, der kommer til udtryk på forskellig vis hos hver enkelt person. Derfor er det også forskelligt, præcis hvor mange muskler den enkelte bruger. Alligevel er der ingen tvivl om, at gråd er en hård fysisk aktivitet. Både den forøgede muskel-, hjerte- og åndedrætsaktivitet og produktionen af tårer og slim bruger ekstra energi.

Amerikanske forskere målte tilbage i 1998 energiforbruget hos babyer under forskellige former for aktivitet. Resultaterne viste, at grædende børn bruger omkring 30 procent af deres samlede energiforbrug på selve gråden.

At græde krævede dermed næsten dobbelt så meget energi som almindelig aktivitet og fire gange så meget som blot at ligge stille og hygge sig. Det er altså ikke mærkeligt, at både børn og voksne bliver udmattede af at græde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: