Professor Joe Kirschvink var selv den første forsøgsperson, der fik målt sine hjernebølger i et roterende magnetfelt.

© SPENCER LOWELL/TRUNK ARCHIVE

Forskerne finder en ny skjult sans

De fem klassiske sanser er langtfra nok til at bearbejde alle de indtryk, din krop opfanger. Andre holder balancen for dig eller overvåger, om der kravler parasitter på din hud. Og nu tilføjer forskere en helt ny sans til listen.

3. august 2017 af Adam Fribo

1. Magnetisk sans

Metaller i Jorden giver os retning  

Forskere har længe vidst, at fugle og insekter navigerer efter Jordens magnetfelt. Nu tyder nye undersøgelser på, at menneskets hjerne også er bygget til at opfange elektriske felter.

3000 km nede flyder Jordens kerne med jern og nikkel. Metallernes bevægelse skaber et magnetfelt, der beskytter os mod livsfarlig partikelstråling fra rummet. Og nu ser det også ud til, at magnetfeltet forsyner os med et indre kompas. 

Den amerikanske professor i geobiologi Joe Kirschvink mener, at mennesker opfanger ændringer i magnetfeltet – akkurat som visse dyr. 

Flere fuglearter navigerer for eksempel efter Jordens magnetfelt, og forskere mener, at deres magnetiske sans sidder i jernholdige mineraler i fuglenes næb og visse proteiner i øjnene. 

Joe Kirschvink satte forsøgspersoner i såkaldte faradaybure – metalkasser, der skærmer mod elektriske påvirkninger udefra. 

Da forskeren roterede et magnetfelt i buret, svingede forsøgspersonernes såkaldte alfa- bølger i hjernen markant – et tegn på, at hjernen bearbejder indtryk.

2. Balancesans

Øresten og hår holder dig på benene

En god balance sidder ikke i kroppen – men i øret. Den såkaldte vestibulære sans sørger for, at du kan holde dig oprejst uden at blive svimmel, hver gang du flytter hovedet. Sansen reguleres af et avanceret system af blandt andet hår og krystaller i det indre øre. 

Når du for eksempel kigger dig til begge sider, før du krydser gaden, bevæger en væske sig i det indre øre og bøjer på den måde små, ultra- følsomme hår, der er forbundet til den såkaldte hørenerve. 

Nerven signalerer til hjernen, der sammenholder informationerne med sanseindtryk fra for eksempel øjnene og halsen for at vurdere, om det kun er dit hoved, der bevæger sig, eller om du har mistet balancen og er ved at falde.

Øret er direkte forbundet til hjernen

Et snørklet system af gange og nerveforbindelser i øret sikrer, at din hjerne hele tiden ved, hvor dit hoved befinder sig. 

3. Tidssans

Lyssensor holder dig vågen

Dit indre ur er i virkeligheden et bundt hjerneceller, der kaldes den suprakiasmatiske kerne. Hjerneområdet holder styr på nat og dag via nerveforbindelser til øjets nethinde, der måler, hvor meget lys der er omkring dig. 

Ud fra lysets styrke skruer den su pra ki as ma tis ke kerne enten op eller ned for hormoner som melatonin og kortisol, der påvirker, hvor træt du føler dig, og hvor meget energi din krop omsætter. 

Det indre ur kan blive forvirret, hvis du sidder i skarpt lys fra en computer eller smartphone lige inden sengetid. 

Undersøgelser viser, at lyset fra apparaterne undertrykker søvnhormonet melatonin, forskubber døgnrytmen og sænker vores opmærksomhed morgenen efter – du får altså svært ved at sove, selvom din krop har brug for hvile.

Solur dirigerer kroppens hormoner 

Hjernens lyscenter – den suprakiasmatiske kerne – kontrollerer bl.a. søvnhormonet melatonin og kroppens stofskiftehormon kortisol.

4. Bevægelsessans

Nervetråde sladrer om dine armes bevægelser

I løbet af en helt almindelig dag skal din krop gennemføre læssevis af avancerede koordinationsøvelser som for eksempel at stå ud af sengen og tage tøjet rigtigt på eller cykle til arbejde. Derfor er bevægelsessansen altid på arbejde. 

Den såkaldte proprioception holder styr på, hvor alle dine kropsdele befinder sig i forhold til hinanden. Sansen sidder i følsomme nerve- tråde, der er viklet omkring muskel- fibre i dine arme, ben og andre lemmer. 

Nervetrådene registrerer, hvis en muskel trækker sig sammen eller strækkes, og sender besked til hjernen, der beregner, hvor i rummet musklerne nu befinder sig.

Bevægelsessansen gør det muligt for dig at sætte en finger på næsen med lukkede øjne.

© Shutterstock

5. Kløesans

Advarer dig om ubudne gæster

Myg, tæger og andre parasitter tirrer en sans, som forskerne først for nylig er begyndt at kortlægge: kløesansen. Når parasitter trænger gennem huden, benytter de særlige enzymer kaldet proteaser. 

Stofferne provokerer kroppens hvide blodceller til at danne signalstoffet histamin, som aktiverer nerveceller i huden. Resultatet er en stikkende kløe, hvor parasitten har bidt sig fast. På den måde advarer kløesansen hjernen om indtrængende fjender. 

Sansen kan også aktiveres af andre fremmedlegemer som pollen.

Kløe gør dig opmærksom på flåter og andre parasitter på din hud.

© SHUTTERSTOCK

6. Temperatursans

Kroppens termostat får dig til at ryste

En af de vigtigste sanser måler din temperatur, som helst skal være mellem 36,4 og 37,1 °C. Her arbejder de fleste af kroppens enzymer bedst. 

Hjerne området hypotalamus styrer din temperatur og skruer bl.a. på stofskifte, blod gennemstrømning og svedproduktion ud fra informationer fra sensorer i bl.a. huden. Hvis du er for kold, dirigerer hypotalamus fx musklerne til at sitre og skabe ekstra varme.

© LEXANDER DEMIANCHUK/GETTY IMAGES

7. Smertesans

Tryk og varme skaber smerte

Smerte er kroppens måde at advare os på. De indre organer er – ligesom huden – fyldt med følsomme nerveceller, der opdager temperatur ændringer, tryk og kemikalier. 

De såkaldte nociceptorer slår alarm, når de møder temperaturer over 40 °C og under minus 5 °C, eller hvis de pludselig opfanger en pH-ændring, der kan skade cellerne med for eksempel iltmangel. 

Hvis du bevæger hånden over en skoldhed kogeplade, signalerer nociceptorer i huden straks til hjernen. Hjerneceller skaber nu en smertefølelse, så du trækker armen til dig, før varmen brænder sig igennem alle hudens lag.

Temperaturændringer aktiverer sanseceller i din hud, der alarmerer hjernen.

© SHUTTERSTOCK

8. Sultsans

Hormoner skruer ned for din sult 

Sult er et af de helt basale behov, der sikrer vores overlevelse. Hvis kroppens celler begynder at mangle energi, rumler maven og minder os om, at vi skal fylde på. 

Fornemmelsen er styret af hormoner, der udskilles fra maven, tarmene og bugspyt kirtlen. 

Hormonerne signalerer til hjerneområdet hypo talamus, der skruer op eller ned for, hvor sulten du føler dig. Forskere mener, at mu tation er i visse mæthedshormoner er grunden til, at nogle mennesker har svært ved at regulere deres indtag og derfor bliver overvægtige.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: