DNA face

Forskere genskaber ansigter

3D-modeller kan genskabe ansigter ud fra dna. Det betyder, at én bloddråbe i fremtiden vil kunne afsløre forbryderes ansigter.

21. juli 2014

Skaber 3D-modeller af ansigter ud fra dna

Dna kan afsløre en persons køn, slægtskab og nu også ansigt. Forskere fra Pennsylvania State University har med et internationalt forskerhold skabt et computerprogram, der med dna-prøver skaber 3D-modeller af ansigter i grove træk.

Først opmålte forskerne ansigter på 592 frivillige fra USA, Brasilien, Afrika og Europa. Efterfølgende tog de blodprøver på hver enkelt og identificerede i alt 20 gener, som har indflydelse på bestemte dele af ansigtet, herunder læbers og øjenhulers form.

3D og dna kan identificere forbrydere i fremtiden

De indsamlede data kan nu bruges til at genskabe 3D-modeller af ukendte ansigter på baggrund af en dna-prøve. Forskerne arbejder på at udvide databasen og identificere flere gener, der har indflydelse på ansigtets form, så 3D-modellerne kan blive endnu mere præcise.

Håbet er, at kriminalteknikere i fremtiden kan bruge den nye teknik til at identificere forbrydere.

Når ansigter rekonstrueres vha. dna, beregner forskerne sandsynligheden for, at personen har fx en fladere næse eller et bredere kindben end gennemsnittet i en ansigtsdatabase. Den er blevet skabt på baggrund af blodprøver og grundige opmålinger af 592 ansigter.

1: For at tilføje en person til databasen bliver ansigtet først skannet, så en 3D-model haves. 2: Modellen renses for hår og halsparti. Den opmåles nøje, og asymmetriske forskelle udlignes. 3: Den færdige model indgår i databasen med tilhørende relevante “dna-markører”.

Læs mere om dna og 3D-modeller

I Illustreret Videnskab nr. 16 kan du få flere detaljer om baggrunden for forskningen, der kan skabe en 3d-model af et ansigt ud fra gener, og læse om, hvordan den nye teknologi kan hjælpe efterforskningen af kriminalsager.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: