Nu kan spioner skrive deres hemmelige koder med dna

1. september 2009

Kunsten at gemme en skjult besked i et brev er urgammel. Men nu kan dna bruges til at sikre den skjulte meddelelse fuldstændigt, også selv om en spion opdager, at brevet rummer et hemmeligt budskab. Den nye metode er udviklet af dr. Carter Bancroft fra Mount Sinai School of Medicine i New York, USA. Metoden er baseret på, at fire genetiske baser A, C, G og T kan bruges til at skrive et hvilket som helst bogstav. Fx betyder sekvensen T-C-A bogstavet R i det nye alfabet. Kæder af genetiske baser kan produceres syntetisk i den ønskede rækkefølge. Fx brugte Carter Bancroft 69 baser til at skrive beskeden “Den 6. juni invaderer vi Normandiet” – en klassiker fra anden verdenskrig. Rundt om beskeden anbringes to små gensekvenser, der er kendt af både afsender og modtager, og som fungerer som kodenøgler. Herefter blandes beskeden med arvemateriale, som klippes op i stumper af samme længde som beskeden, hvilket resulterer i 30 millioner forskellige gensekvenser. Når modtageren får brevet med den skjulte besked camoufleret som et punktum, bruger han en molekylærbiologisk metode kaldet polymerase-kædereaktion til at hente meddelelsen frem. Hvis brevet falder i fjendens hænder, er risikoen for, at koden afsløres, lig nul. Uden kodenøgler har man ikke en chance for at finde sekvensen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: