depression og fattigdom TOP

Fattigdom fører til depression

Hvis du vokser op i en dårligt stillet familie, har du større risiko for at udvikle en depression senere i livet, viser ny undersøgelse. Et særligt depressions-gen påvirker den del af hjernen, der styrer følelseslivet.

2. juni 2016 af Mikkel Skovbo

Unge fra dårligt stillede familier har ikke bare økonomien – men også biologien – imod sig.

Det viser en neurovidenskabelig undersøgelse foretaget af forskere ved Duke University i USA.

Unge fra socio-økonomisk svagt stillede familier fik konstateret ændringer omkring genet SLC6A4, der har indflydelse på aktiviteten i hjernecentret amygdala – det center, der styrer vores grundfølelser og er forbundet med depression.

“Dette er noget af den første forskning, der demonstrerer, at lav socio-økonomisk status kan føre til ændringer i genaflæsningen,” siger ledende forsker på forsøget, Johnna Swartz, til Duke TODAY.

Depression starter i generne

Forskerne fulgte og testede 132 unge mellem 11-15 år fra forskellige socio-økonomiske grupper i forsøget.

Deltagerne fra familier med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau – dvs. med lav socio-økonomisk status – viste sig at ophobe flere kemiske markørstoffer omkring genet SLC6A4.

Ændringen var epigenetisk – dvs. at den skyldtes udefrakommende faktorer og ikke ændrede på selve DNA’et, men på aflæsningen af genet.

Jo flere markørstoffer, der ophobede sig på forsøgspersonernes SLC6A4-gen, jo mere aktivitet kunne forskerne også spore i hjernecentret amygdala, der er i tæt kontakt med genet.

SLC6A4 er med til at styre mængden af lykke-signalstoffet serotonin i hjernen.

Miljøet påvirker genetikken

Forskerne mener, at stressfaktorerne forbundet med lav socio-økonomisk status – kaos, splittelse i familien, dårlig ernæring og rygning – er med til at svække de unge rent epigenetisk.

“De små, konstante kampe og besværet forbundet med at få hverdagen til at fungere udmønter sig helt klart i forandringer over tid - og det påvirker børnenes udvikling,” siger Ph.d. Johnna Swartz fra Duke Universitys afdeling for Psykologi og Neurovidenskab.

Det har vist sig, at de dårligst stillede forsøgspersoner - dem med en særligt aktiv amygdala - også var dem, der indrapporterede flest tegn på depression efter forsøget.

Generne kan både føre til depression - og det modsatte

Når skandinaverne bliver ved med at ligge højt på ranglisterne over de lykkeligste folkefærd, så skyldes det bl.a. en helt særlig gensammensætning. Gå fra depression til lykkerus i vores artikel:

HVAD ER DEPRESSION?

En depression er en længevarende sænkning af grundstemningen (over to uger).

Symptomerne er bl.a. træthed, ulyst, koncentrationsbesvær, lav selvfølelse, anspændthed, dårlig appetit, søvnbesvær og en følelse af meningsløshed.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) estimerer, at 350 mio. mennesker verden over lider af depression hvert år.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: