Frygt terror Paris

Frygt efter terror kan gå i arv

Terrorangrebet i Paris gav øjenvidner og pårørende til de dræbte dybe sår på sjælen. Men måske stopper angsten ikke her. Forskning tyder nemlig på, at frygt kan gå i arv til næste generation.

17. november 2015 af Anne Lykke

De forfærdelige terrorangreb i Paris har ikke blot mærket de pårørende, øjenvidnerne og dem, der slap fra grusomhederne med livet i behold.

Angrebene kan potentielt have brændemærket efterkommere til de implicerede flere generationer frem.

Frygt brændes ned i arvemassen

Forskere har nemlig fundet ud af, at frygt kan præge arvemassen, så angsten videregives til børnene. Det sker, fordi små molekyler sætter sig i et bestemt mønster henover vores arvemasse.

De små molekyler kaldes samlet set for epigenetikken og kan enten tænde eller slukke for gener. Hvis en person fx er stresset, vil epigenetikken sørge for at tænde for gener, der producerer stresshormoner.

Frygten for kirsebær gik i arv

Forsøg har vist, at mus der fik stød i fødderne og samtidigt blev udsat for lugten af kirsebær, hurtigt udviklede angst for lugten – selv om de ikke længere fik stød. Forskerne så til deres overraskelse, at hvis frygtsomme hanmus parrede sig med almindelige hunmus, blev ungerne også bange for kirsebær-lugten.

Frygten var i dette tilfælde bundet til sæden i form af et specielt epigenetisk mønster. Forsøgene viste også, at frygten for kirsebær-lugten gik i arv i mindst to generationer.

Holocaust gav angst i flere generationer

Samme fænomen er set hos efterkommerne til Holocaust-overlevere. Efterkommerne udviklede i højere grad spiseforstyrrelser, posttraumatisk stress, angst og depressioner sammenlignet med andre – selv om forældrene ikke talte om de frygtelige oplevelser fra koncentrationslejren.

Desuden fik børnene oftere psykiske lidelser, hvis moren – og ikke faren – var traumatiseret. Det tyder på, at angsten var nedarvet fra moren og dermed ægget.

Ny medicin skal slette angst

Forskerne forsøger i disse år at aflure mekanismerne bag epigenetik.

Målet er blandt andet at udvikle antidepressiver og angstdæmpende medicin, som kan slette dårlige epigenetiske mønstre, så traumatiske oplevelser i én generation ikke mærker de næste.

Vil du vide mere om epigenetik? Så læs artiklen i Illustreret Videnskab herunder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: