Forskelligfarvede øjne kaldes heterokromi og kan være genetisk nedarvet.

© Ismail Hakki Demir/Anadolu Agency/Getty Images

Hvordan kan man have flerfarvede øjne?

Forskelligfarvede øjne kan ligge i generne og dermed nedarves gennem generationer. Det kan dog også opstå i løbet af livet, hvis du får en skade eller en øjensygdom.

30. januar 2017

Selvom det er sjældent, har nogle mennesker to forskelligfarvede øjne.

Fænomenet kan være medfødt, men kan også opstå senere i livet.

Din øjenfarve afspejler, hvor meget af pigmentet melanin der findes i øjets iris, også kaldet regnbuehinden.

Melanin bestemmer øjets farve

>>Få svar på flere af livets små og store spørgsmål i to numre af vores blad for bare 69,50 kr

Små mængder af pigmentet får øjnene til at se blå ud, og moderate mængder farver øjnene grønne eller lysebrune, mens store mængder giver regnbuehinden en mørk brun tone.

Hvis øjnene har hver sin farve, skyldes det en ujævn fordeling af melanin i regnbuehinderne.

Tilstanden kaldes heterokromi og kan være genetisk betinget eller opstå i forbindelse med sygdom som for eksempel kronisk betændelse i regnbuehinden.

Øjendråber kan ændre farven

Derudover indeholder visse typer af øjendråber mod øjensygdomme som grøn stær særlige stoffer, der kan ændre pigmen teringen i øjnenes regnbuehinder.

Hvis øjnene får små eller store skader, kan lokale blodudtrængninger opstå og efterlade mørke ansamlinger af jern på regnbuehinden.

Et øje kan have to forskellige farver

Øjets pigmentering kan også variere i kun et øje.

© Konoco56


En del af øjet kan være anderledes farvet end resten, eller en anderledes farve kan stråle ud fra pupillen ved såkaldt sektoriel heterokromi.

FUNFACT:

● Cirka 0,6 - 0,7 % af befolkningen har heterokromi.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: