Malke-kakkerlak

Kakerlak-mælk er fremtidens superfood

Fire gange så næringsholdigt som ko-mælk. Langtidsholdbart, billigt og CO2-venligt. Er Kakerlakken fremtidens malkeko?

26. juli 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz
  • Hov hov… Kakerlakken er ikke et pattedyr, og kan derfor umuligt give mælk.

Åh… undskyld. Nej, det kan den naturligvis ikke. Og dog …

Underarten Diploptera Punctate er – trods sin store udbredelse i Asien – ikke nogen helt almindelig kakerlak. Som den eneste, føder den faktisk levende unger, som den fodrer med et mælkelignende krystal, som den udskiller midt på underkroppen. Ikke spor ulig en malkeko, om man så må sige.

Indeholder alt

  • Det er en total fødekilde, siger Sanchari Banarjee, som er forsker på projektet.

  • Det har et meget højt indhold af sukke og protein, og desuden alle de aminosyrer, man har brug for.

Verdens malkepiger (M/K) kan dog ånde lettet op. De skal ikke til at arbejde med lup og pincet. Ej heller skal man regne med et verdensomspændende nyt marked for meget små malkemaskiner.

Til gengæld kan det godt vise sig, at det indiske Institut for Stamcelleforskning og Regenerativ Medicin i Indien har ramt lidt af en guldåre.

Syntetisk fremstillig

De har nemlig haft held til at analysere indholdet af kakerlakkens ’mælk’ og er nået frem til, at den sandsynligvis kan fremstilles kunstigt. De har nemlig haft held til at isolere de gener, der producerer mælken i moder-kakerlakkens indre. Dermed har de også taget et meget stort skridt hen i mod at kunne skabe det kunstigt.

Grundet det høje kalorieindhold, vil kakerlakkens kunstige mælk næppe blive en storsællert i den rigeste del af verden, hvor vi i forvejen indtager for mange kalorier. Men derfor kan der alligevel blive god brug for produktet.

Insekter er nøglen

  • Verden kommer om få år til at stå overfor et problem med at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning. Kan vi bidrage til at løse det problem, er vi meget, meget glade siger forskningsleder Subramanian Ramaswang.

Flere forskere har peget på insekter som fremtidens vigtigste kilde til protein. Dette har dog indtil videre indebåret, at mennesker skulle spise insekter eller fødevarer fremstillet af insekter, hvilket nok har fået nogle til at rynke på næsen.

Måske syntetisk produceret kakerlakmælk glider lettere ned.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: