Teenage Mutant Ninja Turtles

Mutantskildpadder er virkelighed – sådan da

Hollywood-filmen Teenage Mutant Ninja Turtles overgik alle forventninger ved billetlugerne, da den forleden havde premiere i USA. Filmens hovedpersoner er en blanding af mennesker og skildpadder, og de har faktisk bund i virkeligheden. Delvist.

14. august 2014 af Carsten Nymann

I tegneserien Teenage Mutant Ninja Turtles, som netop er blevet filmatiseret endnu engang, bliver fire skildpadder genetisk modificeret til at ligne og opføre sig som mennesker.

Selv om plottet naturligvis er ren fantasi, findes der også i virkeligheden eksempler på, at mutationer kan have dramatiske konsekvenser for, hvordan vi som mennesker ser ud.

Sjælden lidelse ændrer hænderne

For eksempel har tegneseriens skabere givet de genmodificerede padder to tæer på hver fod – og tre fingre på hver hånd.

Hos mennesker findes en sjælden genetisk mutation, som faktisk fører til lemmer, der ser nogenlunde sådan ud.

Lidelsen ectrodactylisme opstår som følge af både manglende og forflyttede gener i det syvende kromosom og resulterer i medfødte misdannelser af hænder og fødder.

Misdannelser afhjælpes med operationer

De yderste fingre og tæer er her så at sige vokset sammen, så foden eller hånden danner et V.

For de personer, der lider af sygdommen, er det naturligvis en ringe trøst, at de deler håndtryk med fire fiktive superskildpadder.

Heldigvis går det an at foretage operationer, der til en vis grad udbedrer misdannelserne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: