Gyserfilm

5 gysertricks der pumper din hjerne med skræk

Vores hjerne er skabt til at reagere lynhurtigt på fare og uforudsete begivenheder. Det udnytter instruktører af gyserfilm. Skrig går direkte i hjernens frygtcenter, mens blodige scener får stresshormonerne til at pumpe rundt i din krop.

23. august 2016 af Rikke Jeppesen og Gorm Palmgren

1. Blod og monstre narrer hjernen

Foto: Alamy. Film: The Tripper.

Gyser-instruktører går efter at sætte din krop i en instinktiv alarmtilstand.

Det gør de fx med voldelige og blodige scener. Synet går til hjernens frygtcenter, der straks alarmerer hypofysen. Den lille kirtel på hjernens underside, beordrer binyrerne til at pumpe stresshormoner ud i dit blod.

Reaktionen gør kroppen klar til kamp eller flugt ved bl.a. at give dig hjertebanken, hurtig vejrtrækning og spændte muskler.

2. Chok skaber hjerneeksplosion

Foto: Alamy. Film: Halloween.

Når et fælt monster springer frem fra mørket, eksploderer aktiviteten i din hjernes såkaldte frygtcenter.

Hjernen har visse nervebaner til frygtcentret, som kun aktiveres i ekstremt farlige situationer, så du kan reagere lynhurtigt. Chokscener skyder genvej ad disse nervebaner og igangsætter frygtreaktioner, der sætter din fornuft helt ud af spillet.

3. Skrig går direkte i hjernens frygtcenter

Foto: Alamy. Film: Psycho.

Videnskabelige undersøgelser viser, at vi ikke opfatter et skrig ligesom andre lyde, der bearbejdes i hørecentret i hjernens tindingelapper.

Et skrig skærer sig direkte ind i hjernens frygtcenter, amygdala, så du øjeblikkeligt fyldes med gru.

>> Bliv uhyggeligt meget klogere med Illustreret Videnskab!

Forskere har fundet ud af, at lyden adskiller sig fundamentalt fra lydbilledet af almindelig tale og indeholder helt særlige kombinationer af frekvenser.

Ved at ramme amygdala vækker et skrig urinstinkter i os, der gør os i stand til at flygte eller tage kampen op øjeblikkeligt.

En reaktion, der oprindeligt har sikret menneskets overlevelse, fordi et skrig er et udtryk for, at noget - og dermed også den, der hører skriget - er i fare.

4. Bizarre uhyrer skruer frygten op

Foto: Alamy. Film: Alien.

Et grotesk monster bryder ud af brystet på en astronaut i klassikeren “Alien”, en lille piges hoved snurrer en hel omgang rundt i “Eksorcisten”, og et mystisk barn kravler ud af tv-skærmen i “The Ring”.

Gyserfilm excellerer i at vise frygtelige begivenheder, der er højst urealistiske.

De bizarre scener aktiverer hjernens center for fejlfinding, ACC, der også fungerer som en slags volumenknap, der kan skrue op og ned for dine følelser.

Synene får centeret til at sende en kaskade af nervesignaler til frygtcentret, der slår alarm og skruer helt op for en voldsom frygtfølelse. Derfor får vi hjertebanken, selv om gyserscenerne er helt urealistiske.

5. Dunkle scener gør dig deprimeret

Foto: Alamy. Film: The Blair Witch Project.

Hensigten med mange scener i gyserfilm er at gøre tilskuerne nervøse. Derfor er lyse solskinsdage sjældne i en gyserfilm.

Svag belysning, dunkle farver og silende regn skaber synsindtryk, der går via hjerneregionen thalamus til pandelappernes nederste del bag øjnene.

Her udløser scenerne en deprimeret tilstand, hvor frygt let slipper ind.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: