Gyserfilm top

5 legendariske gysere der manipulerer med din hjerne

Bloddryppende motorsave, isnende skrig og blege piger med fedtet hår, der kravler ud af dit tv. Vi forklarer, hvordan fem legendariske gysere besætter forskellige områder af din hjerne. Stem på din favorit i bunden af artiklen.

11. oktober 2016

Stem på din favorit i bunden af artiklen.

1. Eksorcisten (1973)

Foto: Warner Bros.

En pige besættes af dæmoner, der får hendes hoved til at snurre rundt på kroppen.

I ”Eksorcisten” er virkemidlet det uvirkelige og bizarre.

Når hjernen modtager impulser, der ikke harmonerer, aktiveres regionen ACC, der gør os opmærksomme og skærper følelser og sanser.

2. The Ring (2002)

Foto: Universal Pictures.

En legende bliver til virkelighed, da en video er skyld i, at folk dør.

I “The Ring” sker utallige mystiske begivenheder, fx får folk pludseligt næseblod.

Pandelapperne styrer fornuft og dømmekraft og kommer på en hård prøve i forsøget på at forstå filmen.

Forvirringen gør os usikre og sårbare over for filmens øvrige effekter.

3. Antichrist (2009)

Foto: Alamy.

En blanding af sex, død og lemlæstelse kombineres med smukke syn i ”Antichrist”.

Tindingelapperne koordinerer sanseindtrykkene og lagrer dem i hukommelsen.

Et væld af følelser, fx medfølelse, skyld og sorg, ligger nu som minder og efterlader et voldsomt ubehag i tilskueren længe efter filmens ende.

4. Ondskabens Hotel (1980)

Foto: Alamy.

En families ophold på et øde hotel driver faren til vanvid.

I sit psykiske nedbrud vil han dræbe sin familie.

“Ondskabens hotel” har en underliggende uhygge, der aktiverer amygdala, som sætter gang i følelser som frygt, gru og rædsel.

Hjerneområdet er koblet til hukommelsen, så filmen vækker også vores egne uhyggelige minder til live.

5. Motorsavsmassakren (1974)

Foto: Alamy.

Brutal, sadistisk vold og tortur fylder seeren med væmmelse i “Motorsavsmassakren”.

I stedet for at vise meget blod i filmen får effekterne os til at skabe uhyggelige billeder i hovedet selv.

Voldsscenerne aktiverer hjerneregionen insula, der er forbundet med de såkaldte spejlneuroner, der får os til at føle andres lidelser på egen krop.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: