Depression

Hver tiende rammes i løbet af deres liv af en kraftig depression, hvor humøret og selvværdet synker så dybt, at tilværelsen synes ulidelig. Den deprimerede kan ikke finde glæde i noget som helst, undgår kontakt med alle andre mennesker, ruger konstant over problemerne og plages af selvmordstanker.

Depression formørker ikke kun sindet, men påvirker i de fleste tilfælde også kroppens fysiske processer, så patienten rammes af søvnproblemer, appetitløshed, træthed og fordøjelsesbesvær.

Det har ført forskerne på sporet af, at depression ikke udspringer fra et enkelt sted i hjernen, men at sygdommen opstår, når nerveprocesser i flere dele af hjernen kommer ud af balance.

Allerede i 1999 viste Helen Mayberg, som nu arbejder på Emory University School of Medicine i Atlanta, Georgia, USA, at når depressionen lettede hos patienter efter behandling, steg hjerneaktiviteten i to områder af pandelappens yderste lag, mens den til gengæld faldt i en anden del af hjernebarken, som er krænget dybt ind mod midten af hjernen.

Når en anden gruppe raske forsøgspersoner blev bedt om at tænke på en sørgelig begivenhed og henfaldt til en kortvarig depressionslignende tilstand, skete der det modsatte: Aktiviteten faldt i de to ydre områder af hjernebarken, mens den steg i det dybtliggende.

Dette dybtliggende område kaldes Brodmann area 25 (eller blot BA25) og har siden vist sig at have afgørende betydning for udviklingen af depression.

Mange dele af hjernen bliver påvirket

Brodmann area 25, BA25, fungerer som en slags kommandocentral, der koordinerer aktiviteten af en lang række centre med forskellig funktion: hypothalamus og hjernestammen (regulerer appetit
og søvn), amygdala og insula (påvirker humøret og følelsen af uro), hippocampus (der er involveret i hukommelsen) samt dele af pandelappen (kontrollerer følelsen af selvværd).

Daniel Weinberger fra National Institutes of Health i Bethesda, Maryland, USA, har vist, at BA25 er mindre hos personer, som er genetisk disponeret for depression. Det samme gælder amygdala, der bl.a. håndterer negative følelser. Hjernen hos disse personer er derfor dårligere til at regulere humøret og måske også selvværdet, appetitten, hukommelsen osv., så de har øget risiko for depression.