Depression svækker smagssansen

1. september 2009

Det er ikke kun følelseslivet, der lider under en depression. Mange deprimerede mennesker klager nemlig også over svækkede smagsevner, men hidtil har der manglet en skudsikker forklaring. En forskergruppe fra University of Bristol i England har nu vist, at den manglende evne til at smage kan skyldes et lavt niveau af signalstofferne serotonin og noradrenalin, som både findes i hjernen og i smagsløgene på tungen. De to signalstoffer har en central betydning for udviklingen af depressioner, og de såkaldte lykkepiller, som lægerne giver mod depression, virker ved at øge niveauet af tilgængeligt signalstof i hjernen. For at undersøge sammenhængen mellem signalstofferne og smagssansen gav de engelske forskere derfor lykkepiller til en gruppe raske personer, og resultatet var forbløffende: Pillerne gjorde efter kort tid testpersonerne til super-smagere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: