En kvinde modtager elektrochok-terapi i 1957 på det psykiatriske hospital Winwick Hospital i England.

© University of Liverpool Faculty of Health & Life Sciences

Elektrochok gennem tiden: Fra straf til mirakelkur

Brækkede knogler og voldsomme psykiske traumer var nogle af bivirkningerne, dengang læger ikke havde udviklet elektrochok, som de har i dag.

1. maj 2017 af Rikke Jeppesen

1. 1930’erne: Elektrochok opstår

© Otis Historical Archives National Museum of Health and Medicine // Flickr // Creative Commons

Elektrochok bliver opfundet af to italienske læger i 1938. Lægerne ved allerede, at nogle psykisk syge får det bedre, hvis man fremtvinger epileptiske anfald hos dem.

På hospitaler får patienter derfor stoffet metrazol, der igangsætter krampeanfald – men det har slemme bivirkninger og fylder bl.a. patienterne med en altomsluttende rædsel, før de kramper.

>> Interesseret i medicinens verden igennem tiden? Køb vores blad her.

Elektrochok bliver derfor udbredt i 1940’erne som en mere sikker og human måde at fremprovokere anfald på.

2. 1950’erne: Læger misbruger elektrochok

© Youtube

Gøgeredens skræk-scener skildrer noget af det, der foregår i 1950’erne. Elektrochok hjælper mange psykisk syge, men på nogle hospitaler bliver chokkene også brugt som trussel og en metode til at holde besværlige patienter under kontrol.

I de tidlige 50’ere udfører nogle læger stadig elektrochok i sin rene form – altså uden muskelafslappende midler og bedøvelse. Derfor får nogle patienter voldsomme traumer, fordi de er vågne under behandlingen. Andre får så voldsomme kramper, at de brækker knoglerne. 

3. 1960’erne: Elektrochok får et dårligt ry

© Nasko // Creative Commons

Elektrochok virker mod depression. Det viser den videnskabelige dokumentation, der har vokset sig stor siden 1938. Men mange patienter frygter stadig behandlingen.

I 1960’ernes anti-autoritære tider opstår den såkaldte antipsykiatri: En bevægelse, hvis mest ekstreme tilhængere helt afviser idéen om psykisk sygdom, og som er stærke modstandere af især elektrochok.

Antipsykiatrien, dårlig omtale og udbredelsen af antidepressive midler betyder, at brugen af elektrochok falder i 1960’erne og 1970’erne.

4. 1980’erne: Elektrochok får genoprejsning

I medierne fortæller flere patienter, at de har fået det bedre af elektrochok. Metoden ryster en del af sit blakkede ry af sig, og flere store medicinske organisationer bakker op om brugen af elektrochok til deprimerede.

På hospitalerne stiger brugen af elektrochok igen.

5. I dag: Elektrochok får hjernen til at spire

Elektrochok er i dag veldokumenteret som den bedste behandling mod svær depression. Undersøgelser viser, at næsten 80 procent af svært deprimerede bliver helt fri for deres sygdom efter behandlingen. Og de får det bedre allerede en uge efter, mens medicin som regel først virker efter et par måneder.

Elektrochok foregår i dag under kontrollerede forhold; Patienterne er bedøvede og får muskelafslappende midler, så kroppen ikke tager skade af de voldsomme kramper, chokket udløser.

Forskere har for nylig afsløret, hvorfor elektrochok virker - hjerneområderne hippocampus og amygdala er små hos deprimerede - og elektrochok får dem til at vokse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: