lære mens du sover

Det kan du lære mens du sover

Ved helt simple teknikker, kan du blive bedre til bl.a. at lære fremmedsprog og spille musik.

22. marts 2016 af Karine Kirkebæk

Videnskaben har i årtier været optaget af, hvilke evner du kan tilegne dig, mens du sover. Her er tre ting, du faktisk kan lære – og en skrøne.

1. Fremmedsprog

I en undersøgelse har to forskere fået tyskere til at lære hollandsk – til en start blot helt basale ord. Efter de indledende lektioner delte de dem op i to grupper og bad dem om at gå i seng.

Den ene gruppe fik spillet nogle af de nye hollandske ord, mens de sov. Den anden gruppe fik ikke afspillet nogle ord.

Forskerne kunne konkludere, at forsøgspersonerne, der havde fået afspillet ordene om natten, var bedst til at identificere og oversætte ordene, når de vågnede.

2. Musiske evner

I en undersøgelse udgivet i Nature lærte forskere en gruppe mennesker at spille en sang på guitar. Efter øvningen bad forskerne forsøgspersonerne om at tage en lur.

Under deres lur fik første gruppe spillet den samme melodi, som de lige havde lært. Den anden gruppe sov i fred.

Den første gruppe spillede melodien langt bedre end den anden gruppe, da de vågnede igen.

3. Finde glemte ting

I en undersøgelse fra 2013 bad forskere fra Northwestern University i USA 60 personer om at huske 72 forskellige placeringer på en skærm. Hver placering havde sin egen lyd, som blev spillet, når personerne pegede på placeringen.

Efter en lur på 90 minutter kunne gruppen af forsøgspersoner, der havde hørt de forskellige placeringslyde i søvne, huske flest af de 72 steder.

Så tag en skraber, hvis du ikke kan finde dine nøgler.

4. Skrønen: paratviden

I 1956 prøvede de to forskere Charles Simon og William Emmons at styrke forsøgspersoners paratviden.

De spillede 96 forskellige fakta inden for historie, videnskab, sport og andre emner, mens forsøgspersonerne slumrede sødt. Da de vågnede, blev de testet med spørgsmål om de mange fakta.

Men undersøgelsen viste ingen evidens på, at denne metode skulle kunne gøre dig bedre til fx Jeopardy.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: