Dyr kan huske hvor maden er gemt

Gråegern
Forskere har vist, at gråegern let kunne finde nogle nødder, de havde gemt 43 dage eller endda to måneder tidligere. Dyrenes fremragende hukommelse er livsnødvendig, for gråegern kan ikke klare sig uden opmagasineret føde. Det røde egern, som ikke er så afhængigt af at gemme forråd til dårligere tider, brugte imidlertid dobbelt så lang tid på at finde den. Yderligere forsøg tyder på, at dyrene ikke bruger deres lugtesans, men derimod synssansen, når de skal genkende gemmestedet.

Ravn
Forskere gemte i et forsøg små stykker ost under 2 ud af i alt 10 sten, der lå spredt ud over et område. Imens fik nogle ravne lov at se på. Bagefter kunne ravnene stort set flyve direkte hen til de rigtige sten og hente deres belønning. Ravne er nemlig ikke alene gode til at huske, hvor de selv har gemt deres mad, de holder også øje med, hvor andre dyr opbevarer maden, så de senere kan plyndre skjulestedet. Den nært beslægtede allike søgte derimod i blinde og fandt kun helt tilfældigt frem til godbidderne.

Merriams kængururotte
I et forsøg ­havde forskerne gemt solsikkekerner i 4 ud af 128 små skåle, som derefter blev fyldt med sand. Kængururotterne fik lov til at lære, hvor maden var, og dagen efter skulle de genfinde den. Dyrene skulle i gennemsnit undersøge 15 skåle, før alle frøene var fundet, men de kunne nøjes med 11 skåle, hvis der var anbragt forskellige landmærker rundt­omkring. Det var hunnerne, som havde størst gavn af landmærkerne, mens hannerne klarede sig næsten lige så godt uden.