© Ivan de Araujo/Yale Uni

Forskere kan slå dræberinstinkt til og fra hos mus

Ved hjælp af laserlys kan forskere slå dræberinstinktet til og fra i ellers fredelige mus. Lys i deres hjerne får dem til at angribe og bide både pinde og levende fårekyllinger.

26. januar 2017 af Karine Kirkebæk

Det minder om et scenarie fra en horror-film: Fredelige individer bliver gjort til dræbermaskiner mod deres vilje.

Men en gruppe forskere fra Yale University School of Medicine har nu gjort scenariet til virkelighed og fundet en metode til at slå dræberinstinktet i mus til og fra – som en slags tænd-sluk-knap i hjernen.

Det har brugt teknikken optogenetik, hvor neuroner – nerveceller i hjernen – aktiveres vha. lys.

© K. Deisseroth/Stanford Uni

Jag og bid

Musene var genmanipulerede til, at bestemte neuroner var lysfølsomme.

Derudover fik forsøgsdyrene opereret en lyskilde ind i hjernen, og når laseren blev tændt aktiverede den neuronerne.

Video fra New Scientist.

Så vha. simpelt laserlys kan forskerne få mus til at indfange og bide både små pinde, sodavandslåg og fårekyllinger. Objekter, som de i øvrigt var ganske uinteresserede i, når lyset – og neuronerne – var slukkede.

Sultne mus angriber mest

Forskerne havde på forhånd lokaliseret to grupper af neuroner. Den ene gruppe udløser lysten til at jage et bytte. Og den anden får – når den aktiveres – et dyr til at smælde kæberne sammen for at bide og slå et bytte ihjel.

Professor i psykiatri Ivan de Araújo, der er hovedforfatter på undersøgelsen, siger dog, at musene ikke angriber noget, der er større end dem selv.

De Araújo mener også, at dræberinstinkterne er tæt sammenkoblet med sult. Sultne mus er nemlig mere aggressive i deres jagt. Derfor er det ikke bare ren og skær aggression, som forskerne har kunnet tænde for hos musene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: