Braille

Blinde og døve har supersanser

Mennesker, der ikke kan se eller høre, kompenserer for deres handicap, så de i stedet får skærpet andre af deres sanser. Sådan har det heddet sig i mange år. Og der er faktisk ganske meget om snakken, viser flere nye undersøgelser.

Mange har nok en fornemmelse af, at døve og blinde er i stand til at skrue op for de af deres sanser, der stadig fungerer, som de skal. Men først for nylig er påstandene blevet videnskabeligt undersøgt.

Det viser sig, at blinde er hurtigere end seende til at opfatte indtryk fra følesansen. Samtidig stedbestemmer de lyde bedre, og de kan tilmed opfatte ord fra en talestrøm, der er så hurtig, at den ikke giver mening for os andre. Døve er derimod bedre end hørende til at se objekter i udkanten af synsfeltet og til at opfatte bevægelser.

Forskerne har ikke blot konstateret, at blinde og døve får andre af deres sanser forbedret. Forskerne er også kommet nærmere en forklaring på fænomenet. Ved hjælp af hjerneskanninger kan de nemlig se tydelige tegn på, at andre sanser overtager hjernens synscenter hos blinde. Der opstår simpelt hen nye forbindelser i hjernen, og meget tyder på, at noget tilsvarende sker hos døve.

Mange blinde er i stand til at læse med en imponerende hastighed. Fingrene flyver hen over de ophøjede punkter, der udgør bogstaverne i punktskrift, og erfarne blindeskriftlæsere kan afkode mere end ti tegn i sekundet.

Det fik sidste år amerikanske forskere til at undersøge, om blinde har en bedre følesans end seende, hvilket viste sig at være tilfældet – især for mennesker, der var født blinde. De er hurtigere til at opfatte påvirkninger af huden på det yderste af pegefingeren – måske fordi de tager hjerneområder i brug, som seende bruger i forbindelse med synssansen.

Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at dele af den bageste del af hjernebarken, der normalt tager sig af synsindtryk, bliver aktiveret, når blinde læser punktskrift. Blindfødte er også gode til at bestemme en lyds frekvens og finde ud af, hvor den kommer fra. De kan med andre ord aflæse de akustiske omgivelser bedre end seende.

En ny, canadisk undersøgelse foretaget ved hjælp af hjerneskanninger viser, at det kan skyldes, at de dele af hjernen, der hos seende tager sig af visuelle indtryk og giver os en rumlig sans, bliver aktiveret hos blinde, når lyde skal afkodes. Amerikansk forskning giver tilsvarende resultater – man kan næsten sige, at blinde kan se med ørerne.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: