Blinde og døve har supersanser

Mennesker, der ikke kan se eller høre, kompenserer for deres handicap, så de i stedet får skærpet andre af deres sanser. Sådan har det heddet sig i mange år. Og der er faktisk ganske meget om snakken, viser flere nye undersøgelser.

Huden på pegefingeren er hos blinde ekstremt følsom over for trykpåvirkninger. Det er en fordel, når man læser blindeskrift.
m. fermariello/spl/Scanpix
Huden på pegefingeren er hos blinde ekstremt følsom over for trykpåvirkninger. Det er en fordel, når man læser blindeskrift.

Mange har nok en fornemmelse af, at døve og blinde er i stand til at skrue op for de af deres sanser, der stadig fungerer, som de skal. Men først for nylig er påstandene blevet ­videnskabeligt undersøgt.

Det viser sig, at blinde er hurtigere end seende til at opfatte indtryk fra følesansen. Samtidig stedbestemmer de lyde bedre, og de kan tilmed opfatte ord fra en talestrøm, der er så hurtig, at den ikke giver mening for os andre. Døve er derimod bedre end ­hørende til at se objekter i udkanten af synsfeltet og til at opfatte bevægelser.

Forskerne har ikke blot konstateret, at blinde og døve får andre af deres sanser forbedret. Forskerne er også kommet nærmere en forklaring på fænomenet. Ved hjælp af hjerneskanninger kan de nemlig se tydelige tegn på, at andre ­sanser overtager hjernens synscenter hos blinde. Der opstår simpelt hen nye forbindelser i hjernen, og meget tyder på, at noget tilsvarende sker hos døve.

Mange blinde er i stand til at læse med en imponerende hastighed. Fingrene flyver hen over de ophøjede punkter, der udgør bogstaverne i punktskrift, og erfarne blindeskriftlæsere kan afkode mere end ti tegn i sekundet.

Det fik ­sidste år amerikanske forskere til at ­undersøge, om blinde har en bedre følesans end seende, hvilket viste sig at være tilfældet – især for mennesker, der var født blinde. De er hurtigere til at opfatte påvirkninger af huden på det yderste af pegefingeren – måske fordi de tager hjerne­områder i brug, som seende bruger i forbindelse med synssansen.

Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at dele af den bageste del af hjernebarken, der normalt tager sig af syns­indtryk, bliver aktiveret, når blinde læser punktskrift. Blindfødte er også gode til at bestemme en lyds frekvens og finde ud af, hvor den kommer fra. De kan med andre ord aflæse de akustiske omgivelser bedre end seende.

En ny, canadisk undersøgelse foretaget ved hjælp af hjerneskanninger viser, at det kan skyldes, at de dele af hjernen, der hos seende tager sig af visuelle indtryk og giver os en rumlig sans, bliver aktiveret hos blinde, når lyde skal afkodes. Amerikansk forskning giver tilsvarende resultater – man kan næsten sige, at blinde kan se med ørerne.

Side 1: Hjerneforskning: Blinde og døve har supersanser
Side 2: Blinde afkoder hurtig talestrøm
Side 3: Blinde får hjælp til at se med tungen

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.