myter om hjernen
© Shutterstock

5 myter om menneskehjernen

Mandens er størst, den skrumper på druk, og Mozart gør den stærkere. Få styr på fup og fakta om det mest myteomspundne af vores organer: hjernen.

7. december 2017 af Rikke Jeppesen og Andreas Andersen

1. Mænd har større hjerner end kvinder

SANDT: Målt udelukkende på vægt løber mændene med sejren. I 2014 slog engelske forskere fast, at mandens hjerne i gennemsnit er 8-13% større end kvindens. Men størrelse er ikke alt.

Kvinders hjerner ser ud til at have en bedre intern kommunikation end mænds. Bindeleddet mellem de to hjernehalvdele – corpus callosum – er tykkest hos kvinder, og det tyder på, at kvinder hurtigere kan skifte fra en opgave i den ene side af hjernen til én i den anden side.

Kvinder har også et lidt større sprogcenter end mænd, mens mændene kan prale af, at dele af deres limbiske system er større end kvinders. Her styres bl.a. hukommelse og lugtesans.

2. Logik ligger i venstre hjernehalvdel – kreativitet i højre

FALSK: Nobelpristageren Roger Sperry undersøgte i 1960’erne forsøgspersoner, der havde fået skåret forbindelserne mellem de to hjernehalvdele over. Han bad dem løse forskellige opgaver, mens han observerede, hvilken side af hjernen der var aktiv.

Det førte til myten om, at de to halvdele har skarpt opdelte funktioner.

Forskere har for længst afvist påstandene, da hjerneskanninger viser, at selv simple opgaver aktiverer mange forskellige områder spredt ud over hele hjernen.

Nu inddeler forskere i stedet hjernen i 52 såkaldte Brodmann-områder, som de bruger som en slags landkort over hjernen. Områderne er vigtige for særlige opgaver, men deres forbindelser er mindst lige så betydningsfulde. Intet tyder på, at én hjernehalvdel har flere logiske eller kreative områder end den anden.

3. Du mister hjerneceller, når du drikker

Hulrummet i en alkoholikers hjerne (øverst) skyldes ikke, at hjernecellerne dør - men at hjernens isolerende lag skrumper.

FALSK: Når du vågner op efter en våd julefrokost, har du nøjagtig det samme antal hjerneceller som dagen før.

Det slog et hold danske forskere fast, da de i 1993 optalte nerveceller i hjernebarken hos alkoholikere og kontrolpersoner. Hjernebarken er hele det yderste lag på hjernen, hvor et hav af hjernens forbindelser finder sted.

Lær mere om den elektriske supercomputer, der gemmer sig under din kranieskal i Illustreret Videnskab. 

Til gengæld opdagede forskerholdet, at de hvide områder af hjernen, hvor cellernes ledninger til kommunikation løber, var skrumpet hos alkoholikere.

Alkohol nedbryder det isolerende lag, der ligger omkring ledningerne. Uden det sænkes hastigheden af hjernens kommunikation fra 120 m/s til 1 m/s, og nervecellerne bliver ubrugelige.

4. Mozart gør babyer klogere

SANDT OG FALSK: I 1993 satte et opfindsomt forskerhold en gruppe universitetsstuderende til at høre Mozart inden en IQ-test. Efter forsøget viste det sig, at den gruppe, der havde hørt de klassiske toner, scorede otte IQ-point mere end kontrolgruppen.

Rygtet om Mozart-effekten spredte sig hurtigt, og snart spillede forældre over hele verden Mozart for deres børn i håbet om, at de skulle vokse op og blive genier.

Selvom det oprindelige studie blev fejlfortolket, udvikler børns hjerner sig faktisk i visse områder, når de opdrages med musik.

Når børn hører musik eller lærer at spille på et instrument, dannes nye forbindelser imellem hjernecellerne i flere områder – børnene får en bedre koncentration, større indlæring og stærkere sproglige og motoriske evner.

Og nyere studier viser, at fostre allerede fra 25. uge af graviditeten kan høre musik udefra.

5. Hjernen styrer skjulte sanser

Med sansen "proprioception" holder hjernen styr på, hvor dine lemmer er - selv når du bevæger dig med lukkede øjne.

SANDT: I takt med at vi bliver klogere på menneskets anatomi, opdager forskerne, at vi har langt flere sanser end de klassiske fem.

Hjernen modtager sanseindtryk fra millioner af receptorer rundt omkring i og på kroppen. Receptorer er små sanseenheder, der fx mærker smerte, temperatur, kløe eller tryk – vigtig information, som hjernen skal bruge til at passe på kroppen.

Receptorerne er forbundet med nerveceller, der omsætter informationerne til et elektrisk signal og sender det op til hjernen. Her bearbejder hjernen sanseindtryk og reagerer.

En af de hemmelige sanser, hjernen styrer, hedder proprioception. Sansen er et samarbejde mellem muskelceller, rygmarvens nerveceller og lillehjernen og gør dig i stand til at bevæge arme og ben kontrolleret – selv med lukkede øjne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: