© Shutterstock

Hjernetræneren: Træn din visuelle intelligens

Holder du din hjerne i form? Mental styrketræning får hjernecellerne til at skyde nye forbindelser, mens hjernebarken vokser. Plej dine intellektuelle muskler med Illustreret Videnskabs hjernetræning.

22. november 2017 af Rikke Jeppesen

Er du skarp til at genkende en forbryders ansigt, finde hjernesvulster på gnidrede skanningsbilleder eller dissekere insektorganer?

Dine visuelle evner spænder over mere end selve styrken på øjnene.

1. Fokus: Visuel intelligens

Den rumligt-visuelle intelligens beskriver evnen til at se den rumlige verden omkring dig for dit indre øje. Du bruger den blandt andet til at navigere og se scenarier med lukkede øjne. 

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Hvis du er rumligt-visuelt intelligent, kan du nok nikke genkendende til nogle af disse punkter:

  • Du har retningssans, kan finde vej og er en god chauffør.
  • Du dygtig til at løse puslespil.
  • Du kan forstå diagrammer og visuelle fremstillinger af data.
  • Du er god til at forestille dig, hvordan noget vil se ud, før det er færdigt.
  • Du tænker i farver, laver ofte kruseduller, lægger mærke til visuelle detaljer og kan lide at se på kunst.

For nylig afslørede amerikanske forskere, at du faktisk kan have eminente visuelle evner, selv om du ikke scorer højt på en IQ-test.

Og omvendt – folk, som har en høj IQ, har ikke nødvendigvis den visuelle kapacitet, som skal til for at kunne matche fingeraftryk, afkode et røntgenbillede eller holde styr på en kaotisk flyvestation på en dataskærm.

2. Træning

Opgave 1. Hvilken af figurerne skal stå på spørgsmålstegnets plads?

© Anker Tiedemann


Opgave 2: Når den venstre mønt ruller henover den anden mønt, vil den så ende med billedet opad eller nedad?

© Anker Tiedemann


Opgave 3: Hvor mange sten mangler i muren?

© Anker Tiedemann


Oppgave 4: To af remmene er snoet en halv omgang. Hjul A går med urets retning. Hvilken vej går de andre hjul? 

© Anker Tiedemann

3. Her træner du

© Shutterstock

Hjernen behandler visuelle indtryk i den visuelle cortex – en del af hjernebarken, som ligger bagerst i hjernen og kaldes synsbarken.

Når øjet opfanger lyssignaler, rammer de øjets nethinde, der sender signalerne videre til hjernen gennem synsnerven.

Synsbarken omdanner information om fx kontrast, bevægelser og farver til billeder, som giver mening.

For nylig afslørede forskere, at de hjerneceller, som bearbejder, det vi ser, ændrer sig, indtil vi nærmer os 40-årsalderen. Det betyder, at nedsat syn på et øje kan genoptrænes - også hos voksne.

Visuelle træningsopgaver stiller også krav til andre dele af hjernen - fx arbejder de forreste dele af hjernen, når du løser logiske opgaver, mens evnen til at navigere ser ud til at befinde sig i hjerneceller i hukommelsessenteret, hippocampus.

4. Træn videre

Illustreret Videnskab bringer en artikelserie om hjernetræning.

Her kan du få gang i forskellige dele af din hjerne, samtidig med at du bliver klogere på det elektriske kontrolcenter, der gemmer sig under din kranieskal.

Prøv fx: 

Hjernetræneren: Få en bedre hukommelse 

Hjernetræneren: Træn din talforståelse

Løsninger

1. Løsning: D. Figurerne er sat i rækkefølge efter antallet af omsluttede områder.

2. Løsning: Den vil lande med billede opad.

3. Løsning: 40 sten. I hver række er der otte sten, og det vil sige, at der ovenfra og ned mangler 1+3+3+5+6+5+5+4+2+2+3+1=40.

4. Løsning: B går mod uret. C og D går med uret.


Test din egen intelligens lige her:

Illustreret Videnskab står bag nettets vel nok mest præcise og videnskabeligt validerede IQ-test - udviklet på baggrund af den universalt anerkendte WAIS-III test (Wechsler Adult Intelligence Scale III).

Dette er det tætteste, du kan komme på en nøjagtig måling af din IQ.

>> TAG DIN GRATIS IQ-TEST HER!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: