Hukommelse1

5 ting der styrker din hukommelse

Tag en svingom, og knyt dine næver. Videnskaben har flere overraskende bud på, hvordan du styrker din hukommelse.

19. maj 2016 af Nanna Vium

Indkøbslister, datoen på din mormors fødselsdag eller de sidste to cifre i et telefonnummer.

De fleste af os oplever fra tid til anden, at vores hukommelse svigter og erstattes af en sort klap.

Men nu er der råd at hente for de glemsomme. Ifølge videnskaben er der nemlig flere ting, man selv kan gøre for at udvide hyldepladsen i hjernens pulterkammer.

1. Træn din hukommelse, før du sover

Det kan måske være en god idé at lade hovedet dumpe mod brystet under en forelæsning eller et møde og tage sig en morfar i ny og næ.

I hvert fald viser et studie fra University of Notre Dame i USA, at det er lettere at huske ny viden, hvis man falder i søvn, kort tid efter den er tillært. Det skyldes blandt andet, at den nye viden ikke bliver forstyrret af andre indtryk.

2. Sig det højt, hjælp din hukommelse

Næste gang du lægger dine bilnøgler, kan det være en god idé at sige placeringen højt for dig selv.

Eksperter udpeger sig-det-højt-teknikken, som en af de letteste måder at huske ny viden på.

3. Knyt din næve

Hvis du mangler papir og pen, når indkøbslisten skal skribles ned, er der råd at hente.

Et amerikansk studie fra 2013 viser, at det har en positiv effekt på din hukommelse, hvis du knytter din højre hånd så hårdt som muligt omkring en gummibold, før du skal tillære dig en lang liste ord og tilsvarende knuger din venstre hånd, når ordene skal hives frem fra din hukommelse igen.

Forskere mener, at bevægelsen aktiverer de regioner i hjernen, der knytter sig til hukommelse.

4. Dans salsa, og træn din hukommelse

Studier har vist, at hyppig dans kan medføre en lavere risiko for demens. Efter sigende skulle musik med stærke rytmer og mønstre, som reggae og salsa, være bedst til at træne din hukommelse.

Des mere kompleks, dansen er, des mere bliver hjernen udfordret.

5. Spis fisk, og få en bedre hukommelse

Hvis du vil blive bedre til at huske telefonnumre og vigtige datoer, er det en god idé at skrue op for mængden af grøntsager, nødder, kylling og fisk på tallerkenen og ned for mængden af rødt kød og mejeriprodukter.

Et studie fra University of Alabama viser, at personer, der lever efter den såkaldte middelhavskost, med et højt indhold af blandt andet omega-3-fedtsyrer, har 19 procent mindre sandsynlighed for at få problemer med deres hukommelse.

Nu kan du også få hjælp til at slette fra din hukommelse

Det kan også være, at der er ting i din hukommelse, du ikke ønsker at huske længere. Det kan videnskaben også hjælpe dig med.

Bliv klogere på hvordan i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: