Kan man huske sine første skridt?

Jeg kan tydeligt huske, at jeg som helt lille stod ud af min seng og gik ind i stuen, hvor mine forældre sad i sofaen. Jeg kan endda huske, hvad jeg havde på. Min far siger, at det passer præcis med, hvordan jeg tog mine første skridt. Mine venner tror mig ikke. Er det muligt at huske så langt tilbage?

1. september 2009

Studier af vores tidligste minder tyder på, at langt de fleste erindringer fra tiden op til de første år i børnehaven slettes fra vores hukommelse, når vi bliver 10 år gamle. Fire år gamle børn kan således sagtens huske, hvad der skete, dengang de var to, mens 10-årige tilsyneladende kan huske lige så lidt fra deres babytid, som de fleste voksne kan. Men selv om vi normalt kun kan huske tilbage til fireårsalderen, kan endnu tidligere oplevelser nogle gange brænde sig fast. For eksempel kan personer, der har været udsat for en alvorlig ulykke i en alder af helt ned til to år, ofte huske detaljer fra episoden som voksne. Meget tyder også på, at man kan bevare tidlige minder ved løbende at tænke på dem og tale om dem. Små børn vil dog sjældent dvæle ved fortiden, men hvis forældrene hjælper deres barn med at huske for eksempel de første skridt ved ofte at snakke om dem, kan de måske undgå at gå i glemmebogen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: