Orlando Serrells baseball

Klæbehjernen: Baseball gav superhukommelse

10. august 2012 af Henrik Elling

Orlando Serrells hjerne rummer måske nøglen til, hvordan vi alle kan blive genier.

Som 10-årig blev Serrell ramt af en baseball på siden af hovedet. Efter et par måneders hovedpine opdagede den amerikanske dreng, at han var begyndt at udvikle en sær egenskab. Når folk nævnte en specifik dato, kunne Serrell fortælle, hvilken ugedag den var faldet på, og hvordan vejret havde været.

Siden har Serrell kunnet gengive hver dag, han har oplevet i sit liv. Evnerne ses normalt kun hos såkaldte savant-autister, hvor den er medfødt og ofte hæmmer andre dele af hjernen, så savanterne er socialt dårligt fungerende

Serrell er særlig, fordi hans evne blev kickstartet efter et slag mod hjernen. Forskerne håber, at de en dag kan finde ud af, hvilke centre i Serrells hjerne der har givet ham superhukommelse.

Jagten på Serrells gåde

Hjerneforskere kan stadig ikke forklare, hvordan Orlando Serrell pludselig fik overmenneskelig hukommelse. Derfor har de undersøgt amerikanerens hjerne i håbet om at finde den ændring, der vil kunne give os alle superhjerner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: