Woman sleeping

Sov dig til bedre hukommelse

Dyb søvn og drømmesøvn styrker forskellige typer af hukommelse. Det viser en undersøgelse fra University of Montreal i Canada.

7. januar 2015 af Karen Grubbe & Gorm Palmgren

Dyb søvn styrker din faktuelle hukommelse. Det er konklusionen i et forsøg, hvor søvnforskeren Tore Nielsen fra University of Montreal i Canada, har analyseret forsøgspersoners søvn og sammenlignet den med deres evner til at spille en række spil, som stiller forskellige krav til hukommelsen.

Forsker kombinerede spil og søvn i forsøg

I et forsøg lod Tore Nielsen 22 forsøgspersoner spille to forskellige spil, der stillede hver sine krav til hukommelsen, før de fik deres natlige søvn.

Det ene spil, Hanois tårne, går ud på at flytte klodser frem og tilbage mellem tre stabler, indtil de står i en bestemt orden. Fra tidligere forsøg ved forskerne, at spillet stiller store krav til den faktuelle hukommelse.

Det andet spil, Corsi block-tapping, stiller derimod krav til den procedurale hukommelse. Her ser man en anden person røre ved nogle klodser i en tilfældig rækkefølge, og bagefter skal man selv berøre klodserne i samme rækkefølge.

Da forsøgpersonerne havde lært spillet, sov de en god nats søvn, mens forskeren analyserede deres søvnfaser.

Resultat: Søvn styrker flere typer hukommelse

Næste dag spillede forsøgsdeltagerne begge spil igen. Nogle af deltagerne var blevet bedre til at spille Hanois tårne, men ikke til Corsi block-tapping.

Analyserne af deres søvn viste, at de i løbet af natten havde tilbragt relativt lang tid i den halvdybe søvn. Det havde tilsyneladende styrket deres faktuelle hukommelse.

En anden gruppe forsøgdeltagere var blevet bedre til Corsi block-tapping, men ikke Hanois tårne. De personer havde tilbragt relativt lang tid i drømmesøvnen, hvilket havde styrket deres procedurale hukommelse.

Søvn modvirker hjerneskrump

Ud over at styrke din hukommelse kan god søvn også forhindre, at din hjerne skrumper. Læs mere her:

Din søvn har 4 faser

I løbet af natten glider du ind og ud af fire typer søvn. Tilsammen udgør de en cyklus, som gentages flere gange under din søvn.

? LET SØVN Du er delvist bevidst, og musklerne er afslappede. Andel af samlet søvn: 5%

? HALVDYB SØVN Du er ubevidst, og musklerne er helt afslappede. Andel af samlet søvn: 50%

? DYB SØVN Du er helt ubevidst, og musklerne er helt afslappede. Andel af samlet søvn: 25%

? DRØMMESØVN Du er delvist bevidst, og musklerne er lammede. Andel af samlet søvn: 20%

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: