hjernerystelse football

Hvad er en hjernerystelse?

50.000 danskere rammes årligt af ikke-dødelige hovedskader, hvoraf størstedelen udgøres af hjernerystelser. En enkelt hjernerystelse er ikke umiddelbart farlig, men bliver hjernen udsat for flere rystelser, kan det få alvorlige konsekvenser.

15. december 2015 af Morten Kjerside Poulsen

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen i forbindelse med et kraftigt slag mod hovedet. Ved slaget smadrer hjernen mod kraniet, så nervecellerne beskadiges. Derudover kan blodkar i hjernen briste.

En hjernerystelse rammer to gange:

Et slag i hovedet gør ofte dobbelt skade, fordi det sætter hjernen i bevægelse og skader den to steder.

Hvilke skader sker ved hjernerystelse?

Ved en hjernerystelse bliver balancen af ioner, signalmolekyler og næringsstoffer, som kontrollerer hjernens biokemiske processer, ændret. Det fører til en slags energimangel, som delvis lammer hjernens stofskifte og dræber neuronerne.

Er en hjernerystelse farlig?

Som udgangspunkt er en enkelt hjernerystelse ikke farlig. Men rammes man gentagne gange af en hjernerystelse kan det få alvorlige konsekvenser og føre til en kronisk sygdom kaldet CTE. Ved en hjernerystelse går neuronerne i stykker og frigiver proteinet tau, som klumper sig sammen og irriterer og dræber stadig flere neuroner i en ond spiral. På den måde minder CTE på mange måder om Alzheimers, hvor hjernecellerne ætses væk og patienten med tiden mister sine åndsevner.

Hvem bliver ramt af hjernerystelse?

Er du en ung mand, er du især i risikozonen for at blive ramt af en hjernerystelse. Unge mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne, hvor trafikulykker, vold og styrt på cykel eller skateboard er blandt synderne. Dertil kommer kontaktsport, især amerikansk fodbold og ishockey, som øger risikoen for hjernerystelse.

20% af alle hjernerystelser stammer fra kontaktsport.

Hvad er symptomerne på hjernerystelse?

Hukommelsestab omkring ulykkesepisoden er ofte et tegn på hjernerystelse. Andre tegn på hjernerystelse er kvalme og opkast umiddelbart efter ulykken. På længere sigt viser symptomerne på en hjernerystelse sig som koncentrationsbesvær, træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed i ugerne efter ulykken.

Forskere blæser til kamp mod hjernerystelse og CTE

De tusindvis af amerikansk football-spillere, der får reduceret deres IQ og evnen til at tænke strategisk pga. hyppige hjernerystelser, kan nu se lys forude. Forskerne vil nemlig kurere den kroniske lidelse CTE:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: