Læs også

Albert Einstein Wien

Hvad er IQ?

Hvad skyldes fantomsmerter?

Hvordan kan det klø i en arm eller et ben, man har mistet?

1. september 2009

Man kan føle både smerte, kulde, varme, prikken og stikken fra en arm, et ben eller en anden legemsdel, man har mistet. De såkaldte fantomsmerter opleves af 85 pct. af alle, der mister en del af kroppen. Tidligere mente man, at følelserne stammede fra de nervebaner, der var skåret over, men ny forskning viser, at de overskårne nerver forholdsvis hurtigt falder til ro hos de fleste. I stedet har det vist sig, at der opstår en form for overfølsomhed i rygmarven, når den ikke længere får impulser fra den manglende del af kroppen. Rygmarven begynder selv at sende impulser til hjernen, hvor de opleves som smerter. Når den del af hjernen, der tidligere styrede den pågældende legemsdel, bliver arbejdsløs, vil naboområderne i hjernen også udnytte situationen. De invaderer så at sige den ledige plads. Derfor kan det hjælpe at klø sig på fx læberne eller skulderen, hvis man føler, at det klør i den arm, man ikke længere har.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: