Læs også

Albert Einstein Wien

Hvad er IQ?

Hvordan fungerer vores lugtesans?

Jeg har læst, at det er overraskende svært at finde ud af, præcis hvad lugt er. Passer det, og hvor langt er man i givet fald nået?

1. september 2009

Videnskaben ved efterhånden, nøjagtig hvad der foregår, når vi lugter, selv om der er tale om en relativt kompliceret biologisk proces. Lugt er i virkeligheden små molekyler, som bliver afgivet fra for eksempel en ost. Molekylerne fra osten bliver transporteret gennem luften ind i næsehulen, der er forsynet med sanseceller, som dækker et område på omkring 10 kvadratcentimeter. Her bliver molekylerne opløst i et tyndt slimlag, der findes omkring nogle små hår yderst på sansecellerne. I opløst tilstand kan de binde sig til bestemte modtagemolekyler, og på den måde bliver lugten registreret. Via nervetråde sendes beskeden videre til lugtekolben, som er den yderste del af lugtenerven. Herfra går signalerne til hjernen, der skaber vores indtryk af lugt. Den seneste forskning viser, at det især er højre hjernehalvdel, der er aktiv, når man bliver præsenteret for en lugt. Den venstre hjernehalvdel, som primært står for det rationelle, er mest aktiv, når der er tale om ubehagelige lugte. Mennesket er i stand til at opfatte cirka 10.000 forskellige lugte, og sansen har især i fortiden været særdeles vigtig for vores overlevelse. Ubehagelige lugte stimulerer nemlig alarmberedskabet og kan blandt andet advare os, hvis vi er på vej til spise fordærvet mad eller drikke råddent vand. Specielt lugte som råddent kød og afføring bliver af praktisk taget alle mennesker opfattet som ubehagelige. Lugtesansen spiller også en vigtig rolle i partnervalget. Undersøgelser har vist, at vi foretrækker duften af et menneske, som har et immunforsvar, der er så forskelligt som muligt for vores eget. Det er hensigtsmæssigt i forbindelse med at få sunde børn.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: