Sleep 1

Hvorfor sover vi?

Meget tyder på, at der foregår livsvigtige processer i hjernen og kroppen under søvnen. Men hvorfor kan disse processer ikke lige så godt foregå, mens vi er vågne? Måske er forskerne tæt på et svar.

3. juni 2010 af Gorm Palmgren

Det virker indlysende, at vi har brug for en god nats søvn efter en lang dag med arbejde, leg, sport, socialt samvær og almindelig tankevirksomhed, men for forskerne er det faktisk en gåde, hvorfor vi overhovedet sover.

Der er ingen tvivl om, at søvn er absolut nødvendigt, for hvis man i perioder sover for lidt, kan man til sidst slet ikke holde sig vågen, og hjernen begynder også at fungere dårligere, så det bliver sværere at koncentrere sig og løse problemer.

Men selv om meget tyder på, at søvn er vigtigt for en lang række processer i hjernen og kroppen, så forstår forskerne ikke, hvorfor disse processer ikke lige så godt kunne forløbe i vågen tilstand. Det er også en gåde for dem, at pattedyrenes daglige søvnbehov kan svinge så enormt fra blot tre timer hos elefanten til hele 20 timer hos flagermusen, mens hvaler og delfiner faktisk slet ikke sover på samme måde som de fleste andre dyr.

Elektroder afkoder søvnen

Forskerne opdeler søvnen i fire faser, N1, N2, N3 samt REM, hvoraf de tre førstnævnte samlet kaldes for non-REM eller blot NREM. Hos mennesker består søvnen af flere cyklusser af ca. 90 minutters varighed, der som regel begynder i fase N1 og derefter løber igennem N2 og N3 for derpå – ofte via N2 – at slutte i REM-fasen.

Hver cyklus kan dog variere en del ud fra dette mønster, og perioderne med REM-søvn bliver længere i løbet af natten, mens den dybe N3-søvn ofte kun findes i de første søvncyklusser.

Søvnen kan afbrydes af korte perioder, hvor man næsten vågner helt op, og det sker oftest i forbindelse med REM-søvnen, hvor de fleste af vores drømme forekommer. Hver enkelt søvnfase kendetegnes ved hjernebølger med en bestemt frekvens samt ved karakteristiske øjen- og muskelbevægelser. Ved at placere elektroder på en forsøgspersons hoved, øjenlåg og muskler er det muligt at følge søvnen gennem alle dens faser.

Dyr sover også

Langt de fleste pattedyr sover i cykliske faser af REM- og NREM-søvn. Det samme gælder for fugle, som dog har væsenligt mindre REM-søvn. Den er til gengæld ikke med sikkerhed påvist hos krybdyr, som har en hvilefase, der minder om NREM, men som mangler den dybe søvn. Padder, fisk, insekter og mere simple dyr har inaktive perioder i løbet af deres døgnrytme, der sandsynligvis svarer til søvn, selv om man aldrig har kunnet påvise hjernebølger, som svarer til pattedyrenes REM- og NREM-søvn.

Men eftersom søvnlignende tilstande altså forekommer i hele dyreriget, er de fleste forskere enige om, at søvnen må have et formål – spørgsmålet er blot: hvilket?

En af de mest anerkendte og samtidig kontroversielle søvnforskere er amerikanske Jerome M. Siegel fra University of California i Los Angeles. Han postulerer, at mennesker og andre dyr kun er vågne, når det er en fordel for dem. Når et dyr ikke bruger tid på livets opretholdelse, er det simpelt hen fornuftigt at sove, fordi dyret derved sparer energi.

Risikoen for at blive ædt af et rovdyr vil tilmed ofte være mindre under søvnen, fordi dyret ikke strejfer om i det fri, men i stedet kan holde sig skjult på et sikkert sted.

For at underbygge sin teori har Jerome Siegel sammenlignet søvnbehovet hos en lang række forskellige dyr. Resultaterne viser, at søvnbehovet i høj grad er afhængigt af kalorieindholdet i dyrets føde.

Planteædere har en meget kaloriefattig kost og skal derfor bruge lang tid på at æde, så forskeren konkluderer, at de ikke har tid til at sove ret meget. Omvendt forholder det sig med rovdyr, hvis føde indeholder så mange kalorier, at de kan tillade sig at sove meget længere.

Kaffe får os til at sove mindre

Jerome Siegel mener derfor, at menneskers og dyrs søvnbehov i høj grad er en tilpasning til deres levevis, og at det derfor ikke afspejler et decideret behov, men snarere er en praktisk måde at organisere døgnet på. Spørgsmålet er så, om vi mennesker frit kan vælge at sove meget mindre for at få tid til at foretage os noget andet. Til det siger Jerome Siegel:

“Det vil være svært for mennesker at klare sig uden søvn, fordi vi har tilpasset os en bestemt mængde søvn, og vores krop har udviklet sig til at fungere optimalt i de vågne timer. En ændring af søvnmønsteret vil derfor sikkert påvirke helbredet på én eller anden måde.”

Han hæfter sig imidlertid ved, at vi allerede er i fuld gang med at ændre vores søvnvaner: “Millioner eller måske endda milliarder af mennesker begrænser allerede nu deres søvnbehov ved hjælp af koffein, og det har ingen væsentlige fysiologiske konsekvenser.”

Meget tyder også på, at menneskets søvnmønster har ændret sig, siden det elektriske lys blev almindeligt udbredt for omkring 100 år siden. Før den tid fulgte sengetiderne i højere grad de mørke timer, og særligt om vinteren var det almindeligt at gå i seng kort tid efter solnedgang og stå op, når hanen galede ved solopgang.

Nogle antropologer mener, at mennesket dengang i gennemsnit sov to timer længere per døgn end i dag, og at søvnen ofte var afbrudt af en vågen periode på et par timer, hvor man enten blev liggende i sengen eller stod op og ordnede forskellige gøremål.

I overensstemmelse hermed kunne Thomas A. Wehr fra National Institute of Mental Health i Bethesda, Maryland i USA, allerede i 1994 påvise, at det naturlige søvnbehov afhænger af nattens længde. Han udførte et eksperiment med otte forsøgspersoner, som skulle tilbringe 14 timer hver nat i et mørkt rum, hvor de ikke måtte foretage sig andet end at hvile eller sove.

Den første nat sov forsøgspersonerne i gennemsnit 10,7 timer, og i det fire uger lange forsøg blev det til en gennemsnitlig nattesøvn på 8,9 timer. Det er væsentligt længere end de 7,2 timer, som forsøgspersonerne sov, når de var udsat for normale forhold.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: