Intelligens i dyrenes verden

Dyrene har også intelligens - men på et lavere niveau

Pudsefiskene er meget flittige. De ca. ti cm lange fisk lever af parasitter og føderester, som de finder ved mund og gæller på større fisk. Her betjener 
de en rosenmulle.
G. Douwma/Nature PL
Pudsefiskene er meget flittige. De ca. ti cm lange fisk lever af parasitter og føderester, som de finder ved mund og gæller på større fisk. Her betjener de en rosenmulle.

Selv om mennesket er den eneste dyreart, der kan lave ild, kommunikere med bogstaver og noder, navigere efter kort og løse matematiske ligninger, så er vores hjerne ikke ret meget forskellig fra abers eller andre pattedyrs. De to største forskelle er, at vi har flere nerveceller end dyrene i den foldede hjernebark, og at vores nerveceller er omgivet af et tykkere lag isolering, så nervesignalerne kan løbe hurtigere.

De fleste forskere tror, at menneskets overlegne intelligens ikke er fundamentalt forskellig fra dyrenes, men at vi blot har udviklet den til langt højere niveauer. Mange dyr udviser således intelligente træk ved at bruge værktøj, kommunikere med hinanden, samarbejde eller vise omsorg for andre artsfæller, men mennesket gør det hele i langt højere grad.

Det er imidlertid svært at måle dyrs intelligens, fordi de ikke kan fortælle os, hvad de tænker, så derfor kan forskerne kun løseligt opliste de mest intelligente dyr.

Primater

Chimpanser regnes for at være lige så intelligente som et 3-års barn, idet de fx kan udtrykke sig med lyde, håndbevægelser og ansigtsudtryk, snyde og manipulere andre for at opnå fordele samt udvise forståelse for talstørrelser og -rækkefølger.

Havpattedyr

Delfiner som fx øresvinet kan lære mange avancerede bevægelser (tricks), kan synkronisere dem med andre delfiner og kan tilmed lære dem videre, ligesom de kan lære at forstå og udtrykke sig på simple, kunstige sprog.

Pattedyr

Den indiske elefant kan regne simple plusstykker: Hvis man kommer henholdsvis 3 og 5 æbler i to kurve, som elefanten ikke kan se ned i, og derefter kommer 2 ekstra æbler i hver kurv, så vil elefanten vælge at gå hen til den kurv med 7 æbler.

Fugle

Den nykaledoniske krage bruger mange slags værktøj i jagten på føde. Kragen smider fx nødder ned på en trafikeret vej, så biler kører hen over dem og knækker nøddernes hårde skal.

Hvirvelløse dyr

Den venede blæksprutte bærer rundt på to halve kokosnødder og samler dem til et hus, hvori den gemmer sig, hvis en fare truer blæksprutten.

Fisk

Pudsefisken gør sig ekstra umage med at rense en fisk for parasitter, hvis andre fisk kigger på, og derved kan blive fristet af pudsefiskens gode service.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.