Læs også

Albert Einstein Wien

Hvad er IQ?

Bliver vi hele tiden klogere?

Jeg har læst, at nutidens børn er klogere end tidligere. Er det rigtigt? Er der en grænse for, hvor kloge vi kan blive?

1. september 2009

I 1987 offentliggjorde professor James Flynn fra University of Dunedin i New Zealand en opsigtsvækkende undersøgelse. Ved at sammenligne data fra mange års intelligensprøver i 14 lande kunne han konstatere en stigende tendens i intelligenskvotient (IQ). Stigningen var på ikke mindre end 25 point i løbet af en generation. Så alt tyder på, at nutidens børn faktisk er klogere end tidligere – i hvert fald er de bedre til at løse de opgaver, der indgår i en intelligenstest. James Flynn er siden gået i detaljer og har blandt andet fundet ud af, at nutidens børn især er blevet markant bedre til at løse rumlige opgaver, for eksempel opgaver, hvor man skal finde ud af, hvilken brik eller figur der passer til et bestemt mønster. Der er dog også tegn på, at stigningen i intelligens er ved at toppe. I mange lande bliver de værnepligtige intelligenstestet. Typisk opnåede de gennem 60’erne og 70’erne stadigt bedre resultater, men flere steder er kurven fladet ud. I Danmark har der endda været et mindre fald siden 1999. Om der er en overgrænse for intelligens, strides forskerne om. Nogle mener, at der er en biologisk grænse, som blandt andet bestemmes af antallet af neuroner og deres indbyrdes forbindelser i hjernen. Andre mener, at hjernen sagtens kan udvikles yderligere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: