© Shutterstock

Ny forskning: Enebørn har en helt særlig hjerne

Vores plads i familien har større betydning end hidtil antaget. For første gang har forskere påvist, at din hjerne ser anderledes ud, hvis du ikke har søskende.

19. maj 2017 af Nanna Vium

Er du vokset op med dine forældres fulde opmærksomhed? Så har du måske en helt særlig hjerne.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Kina, hvor forskere har sammenlignet hjernescanninger af unge med og uden søskende.

Og den viser, at fraværet af søskende ikke bare påvirker vores personlighed, men også hjernens udvikling. 

Hjernen ser anderledes ud

Forskerne undersøgte i alt 303 kinesiske universitetsstuderende med både kognitive test og MR-scanninger. Halvdelen af deltagerne var enebørn, og den anden halvdel havde søskende.

Undersøgelserne viste en forskel i mængden af såkaldt grå substans – hvor hjernecellernes kerner findes – hos de to grupper.

For eksempel havde enebørnene mere grå substans i det område af hjernen, der knytter sig til sprogforståelse og kreativ tænkning. 

Til gengæld havde de mindre i områder, der regulerer følelser og sociale evner. 

Enebørn er mere kreative

I de kognitive test scorede enebørnene også højere i ’fleksibel tænkning’, der blandt andet afspejler kreativitet. Mens de scorede færre point i ’venlighed’.

Hvorfor ved forskerne endnu ikke. Men de mener, det kan være et udtryk for, at forældre til enebørn har haft mere tid til at udfordre børnene kreativt, og at børnene samtidig har leget mere alene. 

Og selvom konklusionen kræver opfølgende undersøgelser, tegner den alligevel et billede af, at der er en større sammenhæng mellem vores rolle i familien og hjernens udvikling, end vi hidtil har troet. 

Test din IQ lige her:

Illustreret Videnskab står bag nettets vel nok mest præcise og videnskabeligt validerede IQ-test - udviklet på baggrund af den universalt anerkendte WAIS-III test (Wechsler Adult Intelligence Scale III).

Dette er det tætteste, du kan komme på en nøjagtig måling af din IQ.

>> TAG DIN GRATIS IQ-TEST HER!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: