Forskning viser, at regelmæssige små løgne lammer din moralske selvvurdering.

© Syda Productions // Shutterstock

Løgne er vanedannende

Små løgne er vanedannende og kan eskalere til et reelt afhængighedsproblem. Ny forskning viser, at du kan vænne din hjerne til at lyve uden at få dårlig samvittighed.

23. marts 2017 af Stine Delfs

Den ene løgn fører til den anden, siger man. Og nu viser det sig, at der er en biologisk forklaring på, hvorfor mennesker, der fortæller små hvide løgne, meget nemt kan udvikle sig til at lyve om større og langt mere seriøse ting.

Nye forskningsresultater fra University College London viser, at gentagne løgne gør hjernen immun over for den dårlige samvittighed, som ellers forhindrer os i at lyve.

Løgne lammer dine følelser

Under forsøget, der bestod af 80 frivillige i alderen 18-65, blev forsøgsløgnernes hjerner MR-scannet. Scanningen viste, at der første gang forsøgspersonen løj, var stor aktivitet i amygdala – den del af hjernen, som bearbejder dårlige eller ubehagelige følelsesmæssige erfaringer.

>> Fascineret af de videnskabelige forklaringer bag vores adfærd? Køb vores blad her.

Men efterhånden som løgnene blev flere og hyppigere, blev aktiviteten i amygdala gradvist mindre. Det viser, at man bliver mere og mere ligeglad med konsekvenserne af ens adfærd, for hver løgn man fortæller.

Hvide løgne spinner ud af kontrol

Den manglende samvittighed gør det nemmere at lyve, og det kan hurtigt eskalere. Derfor understreger Neil Garrett, der er forsker i kognitiv neurovidenskab ved Princeton University, til statnews.com, den potentielle fare, der er ved at beskæftige sig med små uærligheder regelmæssigt.

Ifølge ham viser forsøget, hvordan små hverdagsløgne hurtigt kan blive alvorlige. Små ukorrektheder ved indberetning af skat udvikler sig nemt til større bedragerisager, og hvide løgne i parforholdet udvikler sig hurtigt til mørke hemmeligheder. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: