Nu ved forskerne hvor paranoiaen sidder

Ved en tilfældighed er der skabt nyt håb om at helbrede skizofreni

1. september 2009

Oplevelsen af at blive forfulgt af en anden person, der hele tiden blander sig og kritiserer det, man gør, kaldes paranoia, og det er en følelse, mange skizofrene mennesker kender. Nu har en ikke-skizofren kvinde imidlertid også oplevet følelsen, da hendes hjerne blev udsat for elektriske impulser under et medicinsk eksperiment. Den 22-årige kvinde er epileptiker og skulle undersøges før en operation. Da lægerne i den forbindelse udsatte en del af hendes hjerne for elektrisk stimulering, fik hun pludselig nogle meget ubehagelige hallucinationer. Da stimuleringerne ramte de såkaldte temporoparietale områder i venstre side af hjernen, følte hun sig pludselig overbevist om, at en person befandt sig lige bag ved hende. Og da hun blev bedt om at læse op fra nogle kort, følte hun, at personen forsøgte at blande sig og forsøgte at forhindre hende i oplæsningen. Ligesom skizofrene personer var den 22-årige kvinde fuldstændig overbevist om, at hallucinationerne var ægte, og at der vitterlig sad en person bag hendes ryg – det til trods for, at hun aldrig tidligere havde haft hallucinerende oplevelser, samt at hun vidste, at hun blev elektrisk stimuleret. Ifølge schweiziske neuroforskere er det store håb, at den nye tilfældige opdagelse kan bruges til at forstå og behandle de skizofrene patienters lidelser bedre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: