Nyt stof kan afsløre Alzheimer

Det har indtil nu været meget svært at stille en sikker alzheimer diagnose. Først ved en obduktion var symptomerne tydelige. Men et nyt stof får de beskadigede dele af hjernen til at lyse op, så de nemt kan ses på en skanning. Dermed kan behandlingen af lidelsen måske starte tidligere.

Journal of Nuclear Medicine

Alzheimer er en invaliderende sygdom, hvor hjernecellerne løbende nedbrydes. Over en årrække mis-ter­ man gradvist hukommelsen og får problemer med at orientere sig, og de mentale og sproglige evner bliver stadig ringere. Efter 7-10 år er de fleste døde.

Risikoen for at få alzheimer stiger med alderen, og mere end halvdelen af alle 90-årige lider af sygdommen. Men trods udbredelsen findes der ikke nogen kur, og lægerne har store problemer med bare at stille en sikker diagnose. Omkring 20 pct. af alle patienter, som møder op hos lægen med symptomer på demens, bliver pure frifundet for at lide af alzheimer, selv om sygdommen i virkeligheden allerede er i fuld gang med at nedbryde deres hjerner. Og 30 pct. af alle, der får at vide, de har alzheimer, lider i virkelig­heden af andre former for demens, der skal behandles helt anderledes.

Problemet med at diagnosticere alzheimer bunder i, at skaderne sker dybt inde i hjernen. Derfor kan lægerne ikke bare tage en prøve af hjernevævet og analysere den i laboratoriet. I stedet er de henvist til at bruge skannere, som kan kigge ind bag kraniet. Men sygdommen skal være meget fremskreden, før ­hjernen er skrumpet så meget ind og er blevet fyldt med så store tomme hulrum, at det umiddelbart kan ses på skannings­billedet. Flere år tidligere starter nedbrydningen af hjernevævet imidlertid i det små, og på det tidspunkt er skaderne så små, at det hidtil har været meget vanskeligt at få øje på dem.

Men nu er det lykkedes et hold amerikanske forskere at udvikle et radio­aktivt mærket stof, der binder sig til ­hjernens beskadigede nerveceller og får dem til at lyse tydeligt op på skanningsbillederne i en almindelig PET-skanner.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.