Hjernetema

Psykiske sygdomme kan ses i hjernen

Tidligere troede man, at psykiske sygdomme udsprang af ubalance i sindet, som ikke havde fysiske årsager. Men nu kan forskerne aflæse lidelserne i hjernen. Dels er der hjernecentre, som enten er større eller mindre end hos raske personer, og dels er der forstyrrelser i forbindelserne i hjernen.

29. november 2010 af Gorm Palmgren

Knoglebrud, sukkersyge, kræft og mange andre sygdomme er håndgribelige for lægerne, fordi de er knyttet til beskadiget væv, unormale måleresultater eller infektioner, som er til at få øje på. Det giver et godt udgangspunkt for at forstå sygdommens årsag og finde en behandling, og lægerne kan følge sygdomsforløbet, så de løbende kan vurdere, om patienten er i bedring eller helt kureret.

Men indtil for få år siden har en stor gruppe sygdomme opereret i det skjulte. Lægerne har kunnet se symptomerne, men ikke den bagvedliggende årsag. Det drejer sig om psykiske sygdomme – fx depression og skizofreni – der klart nok udspringer i hjernen, men ikke sætter sig tydelige spor i form af ødelagte nerveceller eller unormale analyseresultater.

I årevis troede man, at disse sygdomme udelukkende havde psykiske årsager og byggede på vrangforestillinger, som man i bedste fald kunne kurere gennem samtale, hvor patienten blev guidet til at forstå sin egen situation og hjælpe sig selv ud af den. Selv om kognitiv terapi og andre former for psykologisk bistand uomtvisteligt er et stærkt værktøj i behandlingen af psykiske lidelser, har man efterhånden indset, at de ikke kan stå alene.

Nervesignalerne følger andre spor

Mange sygdomme i sindet har håndgribelige, fysiske årsager, og derfor kan de i lighed med et brækket ben ikke blot tales væk. Hjerneskanning og andre nye teknikker har afsløret, at selv om hjernen hos psykisk syge patienter kan se normal ud, følger nervesignalerne ofte andre ruter end i hjernen hos en rask person.

Hjernen er indrettet sådan, at forskellige områder håndterer hver sin højt specialiserede funktion, der ikke i sig selv kan løse en praktisk opgave. Vores umiddelbare reaktion på fx en fornærmelse er kontrolleret af et nært samspil mellem centre for blandt andet situationsanalyse, hukommelse, vrede, selvkontrol og beslutningstagen, og hvis bare et af disse led svigter, risikerer vi at reagere urimeligt aggressivt eller helt apatisk.

Selv om forskerne stadig mangler det store overblik, ved de nu, at mange sindslidelser skyldes, at nogle af de specialiserede centre ikke fungerer korrekt, eller at de ikke kommunikerer på den rigtige måde med hinanden.

Ofte er der en genetisk forklaring på disse fejl, så man fra fødslen kan have en forhøjet risiko for at udvikle eksempelvis depression, skizofreni eller posttraumatisk stresssyndrom. Det betyder ikke, at man nødvendigvis vil blive ramt af disse lidelser, men at hjernen er dårligere rustet til at håndtere stress eller traumatiske oplevelser, så de kan bringe de neurale netværk på et forkert spor og få psykiske sygdomme til at bryde ud.

Forskernes begyndende forståelse for årsagerne til sygdomme i sindet har åbnet nye behandlingsmuligheder, fx den moderne version af elektrochok, deep brain stimulation.

Derudover har lægerne fået bedre muligheder for at udpege personer, der befinder sig i særlige risikogrupper. Det kan eksempelvis føre til, at soldater med forhøjet risiko for at udvikle posttraumatisk stresssyndrom ikke bliver sendt på farefulde missioner, hvor der er forhøjet risiko for, at traumatiske oplevelser kan få sindslidelsen til at bryde ud.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: