Hvad er en psykopat?

Hvad er en psykopat?

Vi bruger tit ordet som skældsord, men hvad er egentlig den videnskabelige definition på en psykopat? Og hvad kalder man en psykopat nu?

En psykopat har en personlighedsbrist

I modsætning til, hvad mange måske tror, er psykopati ikke en sindssygdom. Der er tale om en brist i selve personligheden – en karakterafvigelse. Men der hersker uenighed blandt fagfolk om, hvad psykopati egentlig er.

Igennem tiden har diagnosen haft forskellige navne, fx ”galskab uden vrangforestilinger” og ”moralsk vanvid”.

I dag siger amerikanerne ”sociopat” i stedet for psykopat, og den amerikanske psykiatri bruger diagnosen ”antisocial personality disorder”. I den europæiske psykiatri hedder diagnosen “dyssocial personlighedsstruktur”.

Baggrunden for de nye betegnelser er dels, at ”psykopat” er blevet et ofte brugt skældsord, dels at definitionen på psykopaten hidtil fejlagtigt har fokuseret på individet selv og ikke har indeholdt psykopatens problemfyldte forhold til omgivelserne.

Vil du vide hvordan du spotter en sociopat? Læs med her!

Definitionen på en psykopat

Trods uenigheder i definitionen på en psykopat er fagfolk dog langt hen ad vejen enige om en række karakteristika for den dyssociale personlighedsstruktur:

  • Psykopaten er charmerende, kan tale med alle mennesker, gestikulerer ofte og virker meget målrettet. Men han eller hun er blottet for empati – evnen til at leve sig ind i, hvad andre tænker og føler.
  • Psykopater overvurderer sig selv, udnytter andre mennesker, manipulerer med dem og føler absolut ingen skyld, når nogen lider på grund af dem. De er ofte upålidelige og løgnagtige.
  • En psykopat kan ikke overskue konsekvenserne af egne handlinger. Psykopater forlader rask væk uddannelse eller job, hvis noget eller nogen går dem imod, stifter gæld – også på andres vegne – og er ikke sjældent at finde i rækken af voldelige ægtemænd.
  • Psykopater kan tilmed ikke erkende, at de har et problem, hvilket gør det meget vanskeligt at behandle dem.

En psykopat er en helt almindelig borger

Årsagen til, at en sådan asocial adfærd opstår, er højst sandsynlig en blanding af arv og miljø, hvor omsorgssvigt i barndommen regnes for at være en afgørende faktor.

Den traditionelle opfattelse af en psykopat som en hensynsløs kriminel straffefange holder ikke. Forskerne har i de senere år gjort opmærksom på, at der findes mange psykopater ude i samfundet blandt tilsyneladende almindelige borgere. Og deres antal menes at være stærkt stigende.

En samvittighedsløs psykopat

De senere års forskning har givet forskerne stor indsigt i en psykopats hjerne. Læs artiklen og få mere at vide om, hvad der gør en psykopat følelseskold og samvittighedsløs:

Underholdende og lærerig læsning for hele familien

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: