Læs også

Albert Einstein Wien

Hvad er IQ?

© Shutterstock

Rotters stedsans er overlegen

4. januar 2011 af Klaus Wilhelm

Mens kønsforskellene er til at overse, så er det mere markant, hvordan menneskets orienteringsevner blegner, når man sammenligner med andre pattedyr.

Det viser sig bl.a. i nogle simple eksperimenter, som californiske forskere har foretaget. De førte forsøgspersoner med bind for øjnene langs to sider af en trekant, og derefter skulle personerne finde tilbage til udgangspunktet via den fiktive tredje side af trekanten. De fleste deltagere over- eller undervurderede klart den strækning, der skulle tilbagelægges, og ramte dermed forbi målet med en gennemsnitlig afvigelse på knap 25 grader. “Der var ingen, der klarede opgaven virkelig godt,” konstaterer lederen af undersøgelsen, Jack Loomis, tørt.

Helt anderledes forholder det sig for gnavere som hamstere eller rotter, der tilsyneladende løser lignende opgaver legende let og træfsikkert. Det hjernemæssige grundlag for rotternes navigationssystem er især blevet kortlagt af forskerægteparret Edvard og May-Britt Moser og deres hold fra Kavli Institute for Systems Neuroscience i Trondheim, Norge.

Ved at måle den elektriske aktivitet i rottehjernerne har forskerne bl.a. fundet de såkaldte gitterceller i rotters entorhinale cortex – en opdagelse, der i det videnskabelige tidsskrift Science er blevet kaldt den vigtigste neurobiologiske opdagelse i de forgangne to årtier.

“Det er, som om dyrene måler deres skridt med cellerne, hvis de er i nye omgivelser,” siger Edvard Moser.

Hver gang en rotte har tilbagelagt en bestemt afstand, bliver en gittercelle aktiv. Så opstår der i hjernen et absolut regelmæssigt koordinatsystem, et gitter af ligesidede trekanter, og dette gitter bruger rotten til at opmåle alle omgivelser.

Gittercellerne står dog langtfra alene. De er nemlig blot én af en hel gruppe af forskellige celletyper, der gør rotterne i stand til at orientere sig.

Hjernen rummer kort og kompas

Såkaldte stedceller i hippocampus aktiveres, når dyret støder på karakteristiske pejlemærker, mens det er i gang med at udforske et nyt område. De markerer dermed positioner i et specifikt område.

Derimod er “grænsecellerne”, som Mosers team har opdaget, aktive, når dyret nærmer sig vægge eller andre forhindringer. Hovedretningscellerne virker som et indre kompas. En sådan celle aktiveres, når rottehovedet peger i en bestemt retning.

“I hjernen har rotter og højst sandsynligt også andre pattedyr kompas, speedometer og mange kort,” siger Moser. Så snart forskerne fragter rotter til nye omgivelser, opbygges der et samlet kort. Når man så sætter vægge op, udvikler hjernen detailkort, sandsynligvis vha. grænsecellerne.

“Som om der zoomes ind, ligesom i Google Maps,” siger nordmanden, der er blevet en af neurovidenskabens sværvægtere.

Østrigeren Christian Doeller fra University College i London, går ud fra, at også Homo sapiens har et sådant system i hjernen. Han fandt indirekte tegn på gitterceller, da hans forsøgspersoner skulle løse en virtuel navigationsopgave, mens de fik målt deres hjerneaktivitet.

Amerikanske forskere har endvidere opsporet celler i den entorhinale cortex, der bliver aktive, både når vi bevæger os i retning med uret og modsat urets retning. Det betyder, at vi mennesker sandsynligvis også udnytter dette oprindelige navigationsprogram – men at vi har “ofret” den fulde præcision i det, så vi i stedet finder vejen ved hjælp af vores fornuft, erfaring og sproget.

Det viser sig tydeligt ved folkeslag, der stadig er i tæt kontakt med deres omgivelser, siger Claudio Aporta fra University of Carleton. Inuitterne i den nordlige del af Canada havde således siden tidernes morgen fundet sig så godt til rette i den arktiske isørken, at de ikke engang havde et ord for at “fare vild”. Takket være en mundtligt overleveret viden om vandreruter med alle nok så små pejlemærker var inuitterne længe uovertrufne til at navigere. Men i dag er mange unge inuitter kun på farten med gps, og svigter deres udstyr, har de vist sig ofte at være fuldstændigt fortabt. I modsætning til dyrene har mennesket åbenbart en meget skrøbelig navigationsevne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: