hallucinationer kat

Sådan hallucinerer du uden stoffer

Et stykke hvidt papir og lyden af TV-flimmer er nok til at sende din hjerne på syretrip. Når du snyder din hjerne for normale sanseindtryk, arbejder den på højtryk for selv at skabe kunstige billeder og lyde.

3. maj 2016 af Karine Kirkebæk

Farver, dinosaurer, fyrværkeri, vandmænd og mågeskrig.

Det er bare nogle af de ting, du kan opleve, hvis du følger en simpel opskrift med lettilgængelige remedier, som showet Scram School har afprøvet.

1. Det skal du bruge

Eksperimentet går ud på at hallucinere helt uden brug af stoffer blot ved at udsætte dig selv for en form for sanseberøvelse.

Du skal bruge helt simple ting, som du kan finde i de fleste husholdninger:

  • Et stykke tyndt, hvidt printerpapir

  • Vat

  • Elastikker eller snor

  • Saks, tape og hæftemaskine

  • En YouTube-video med hvid støj af fx TV-flimmer

  • Støjreducerende hovedtelefoner

Klip en sovemaske ud af det hvide papir og sørg for, at den kan holdes på plads foran dine øjne af elastikker eller snor vha. tape eller hæftemaskine. Masken fores med vat, hvis den lukker lys ind.

Tag hovedtelefonerne på, læg dig godt til rette og lyt kun til den hvide støj. Se mere i videoen ovenover.

Efter 10 til 30 minutter vil din hjerne, hvis du er som de fleste, begynde at reagere og skabe hallucinationer.

2. Det sker der

Din hjerne reagerer på sanseindtrykkene ved at lave farver og figurer, fordi den forsøger at finde mønstre i den ustrukturerede stimuli.

Videnskabeligt kaldes det for Ganzfeldeffekten. Effekten beskriver, at når hjernen mangler visuelle signaler, og det eneste sanseindtryk kun er en form for hvid støj som fx TV-flimmer, forstærker den støjen i et forsøg på finde nye visuelle signaler.

Og det kan give ganske spektakulære hallucinationer i form af både høje lyde og farverige billeder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: