Woman Frightened Screaming
Rædsel

Ja, du kan faktisk dø af skræk!

Sådan kan et menneske dø af skræk

Det lyder som en sjov talemåde, men faktisk findes der hundredevis af eksempler på mennesker, som er 'døde af skræk'. Forklaringen findes i den måde, hjernen håndterer frygt.

26. oktober 2017 af Michael Friislund

I 1977 styrtede et fly ned i et hus, hvor en amerikansk familie på seks sad og så fjernsyn. Mens hele familien slap med livet i behold, omkom alle mennesker om bord.

Det samme gjorde kvinden, der boede i nabohuset - selvom hendes hus ikke have fået en skramme. 

Dødsårsag: Kvinden var simpelthen død af skræk.

Historien om nabokvinden er langt fra enestående.

Den amerikanske hjerneforsker Dr. Martin Samuels fra Brigham and Women’s Hospital I Boston, USA har fundet hundredevis af eksempler på mennesker, som er døde af skræk, blandt andet raske unge som er døde af hjertestop i forlystelsesparker.

Forklaringen skal findes i den måde hjernen håndterer frygt.

LÆS OGSÅ: Meditation sænker stress og skærper koncentrationen

Det sker der, når du bliver bange 

1) Når du får nye sanseindtryk, omdanner dine øjne og ører dem til signaler, der sendes til hjerneområdet talamus.

2) Talamus omdirigerer signalerne til hjernens syns- og hørecentre. Her bearbejdes og analyseres indtrykkene, og efter nogen tid sendes de videre til hjernens såkaldte frygtcenter, amygdala.

3) Når amygdala får besked om en fare, konsulterer området hjernens pandelapper, der vurderer faren. Hvis situationen ikke er livstruende, får amygdala beroligende signaler tilbage.

4) Hvis amygdala får nys om en livstruende situation, slår området alarm og advarer bl.a. hypotalamus, hjernestammen og pandelapperne. Reaktionen skaber en intens frygt og forbereder kroppen på kamp eller flugt ved bl.a. at spænde alle muskler.


Når frygten tager over

Men hvis en person oplever noget ekstremt skræmmende kan amygdala gå uden om hjernens pandelapper og skrue helt op for kroppens frygtreaktioner. Via det sympatiske nervesystem sender hjernen besked til binyrerne om at udskille stress-hormonerne adrenalin, kortisol og noradrenalin.

Hormonerne bliver ført med blodet rundt i hele kroppen og bevirker blandt andet, at puls og åndedræt stiger, fordøjelsen stopper og store mængder blod ledes til musklerne. Samtidig nedbryder stofskiftet glukose og fedt, så musklerne kan yde mest muligt.

Hjertet er særligt følsomt over for de store mængder adrenalin, som kan få hjerterytmen helt ud af kontrol. Derved kan det ikke længere pumpe blodet effektivt rundt i kroppen, og du risikerer at dø.

Test din IQ lige her:

Illustreret Videnskab står bag nettets vel nok mest præcise og videnskabeligt validerede IQ-test - udviklet på baggrund af den universalt anerkendte WAIS-III test (Wechsler Adult Intelligence Scale III).

Dette er det tætteste, du kan komme på en nøjagtig måling af din IQ.

>> TAG DIN GRATIS IQ-TEST HER!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: